Jydsk Væddeløbsbane – Hvem går videre
Velkommen til fredagstrav på Jydsk Væddeløbsbane. Vi glæder os således til at byde hjerteligt velkommen til alle jer som ved, at der nærmest ikke findes nogen bedre indledning på weekenden end en fredag eftermiddag med væddeløb – endda i lunt sensommervejr.
Rent sportsligt byder løbsdagen på 10 spændende løb. Interessen for at være med i ATAK’s Fødselsdagsløb har i år været så stor, at der afvikles tre indledende afdelinger mod blot to i fjor. Samlet er 31 ekvipager ude efter de eftertragtede finalepladser, i bestræbelserne på at efterfølge sidste års finalevinder Cæsar Spin.
ATAKløbene er altid intense. Finalen køres næste løbsdag, mandag d. 20. september. Foruden ATAK-løbene, der indgår som 2., 4. og 7. løb, køres også en række løb som er åbne for professionelle kuske.
Her kan publikum bl.a. glæde sig til at opleve den nyslåede 71-årige tidobbelte derbyvinder Steen Juul som kører i fem af løbene. Tre af hestene –Folding Flame, Catch Me A Winner og Flipthecoin – vender tilbage efter længerevarende løbsophold. Interessant bliver det at se, om Juul har nye esser i ærmet.
Vi byder publikum, hesteejere og aktive hjerteligt velkommen til sensommertrav på Jydsk Væddeløbsbane, skriver man i dagens baneprogram
Flemming Ankerdal – Kender ikke konkurrenterne
Tourmalet kan jeg ikke rigtigt bedømme chancen for. Nogle af konkurrenterne kender jeg ikke, men hun burde have en chance for at komme i finalen ved at være blandt de fire første. Formen er fin. Det største minus er nok, at hun ikke kan komme til at sidde “på spolen” med det samme. Hun skal bestille noget med det samme, men jeg synes det er en triochance (Flemming Ankerdal).
Steen Juul starter nyerhvervelse
Steen Juul modtog for nogle uger siden Folding Flame fra Anders F. Jensen og i dag starter Steen Juul sin nyerhvervelse for første gang. Til JVB-banens egen hjemmeside udtaler man:
Folding Flame er lidt et spørgsmålstegn, også for mig. Jeg har haft hesten i tre uger og har kørt 1.21/2000 meter med den. Det kan være lidt svært at få en god start med hesten i volten, så den er også en oustsider for mig. Jeg har svært ved at sætte den ind chancemæssigt (Steen Juul).
Et baneprogram til i dag findes på dette link.
Alle træner & Kuskekommentarer findes på dette link.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






