JVB – Seks heste kæmper om DM
Blot seks heste, skal i dag kæmpe om 37.500 når DM for 5-årige hingste vallakker i dag skal afvikles. Det viser med alt tydelighed, at det ikke kun er præmiekronerne der spiller ind, når der skal meldes til de bedre, betalte løb.
Et baneprogram til i dag findes her.
I baneprogrammet indleder man:
En årligt tilbagevendende begivenhed i oktober er Jydsk Væddeløbsbanes yngste storløb, DM for 5-årige hingste/vallakker, der igen i år sponsoreres af Fair Finans.
DM-løbet har samlet seks skrappe heste, hvoraf Fossa har mulighed for at vinde sin anden DM-titel i løbet af blot fem dage. I søndags red Michelle Mønster hesten til sejr i DM i monte i Lunden, og nu er det hendes far Knud Mønster der får chancen for at gæstekøre hesten til endnu en DM-sejr. Det er første gang Knud Mønster kører vinderen af Jydsk 3-årings Grand Prix 2019.
Fossa var desuden anden i Jydsk 2-årings Grand Prix og fjerde i Jydsk 4-årings Grand Prix, så hesten har gennem karrieren gjort sig fint gældende på Jydsk Væddeløbsbane.
Blandt de hårdeste konkurrenter til Fossa i DM-løbet ses ikke mindst sidste års derbytoer Frodo Cash samt staldkammeraten Fantastic Design, der i seneste start på Jydsk Væddeløbsbane var anden bag Borups Viking i en målfototæt afgørelse.
Fra Jydsk Væddeløbsbane skal der lyde en stor tak til Fair Finans for sponsoratet af DM for 5-årige hingste/vallakker.
Apropos Borups Viking så er årets sejrssluger nummer et blandt deltagerne i et andet rigtig godt væddeløb når den Gordon Dahl-trænede hest i dagens 4. løb er ude efter sæsonens niende sejr på Jydsk Væddeløbsbane. Det kan imidlertid komme til at slå gnister i mødet med Arm Bri som er farlig for enhver konkurrent på hjemmebanen – også selv om Arm Bri er handicappet af startplads i anden række bag startvognen, mens Borups Viking har et perfekt spor to.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







