Juul og Jensen i centrum
Dagens væddeløb i Aalborg blev i den grad præget af Morten Juul og hjemmebanens Flemming Jensen. De to trænere stod for fire af dagens syv vindere.
Morten Juul-trænede Galant Lund (Michael’s Turn) indledte løbsdagen med sejr for Birger Jørgensen. Galant Lund havnede undervejs i andet spor udvendigt, inden Birger Jørgensen kørte fremad med en omgang tilbage.
Galant Lund trykkede sidenhen på den førende Golden Bay, der måtte strække gevær ned gennem opløbsstrækningen. I en fin afslutning kunne Fiks Party tage andenpladsen.
Galant Lund sejrede i tiden 1.16,1/2140 m. Auto.
Skive-træner Morten Juul kunne også notere sig for en sejr til Go On A P (Love You). Morten Juul kunne selv køre Go On A P til sejr i tiden 1.17,8/2140 m. Volte.
Morten Juul gav sin hest et løb bagved den længe førende, inden det afgørende angreb blev sat ind. En fin model er denne Go A P, der tog sin første sejr i karrieren.
Flemming Jensen kunne også tage en double.
Flemming Jensen sejrede i dagens 2 løb med Fontana Damgård (Great Challenger), der dermed tog sin tredje anden sejr i træk. Vinderhesten er til start på fredag igen.
Flemming Jensen kørte til spids efter 500 meters kørsel, og sidenhen så Aalborg-træneren sig ikke tilbage. En fin sejr i tiden 1.13,6/1640 m. Auto.
Der var tale om ny rekord for vinderhesten, der sejrede før Rani Bourbon og Famous Dream.
Flemming Jensen kunne senere på dagen køre, egentrænede Elektra Henley (Great Challenger) til sejr.
Elektra Henley forlod fjerde par udvendigt, for derefter at havne udvendigt på den førende. Den sidste omgang foregik således som første hest i andet spor, men det så ikke ud til at genere Elektra Henley.
I en hastig afslutning kunne Flemming Jensen sende Elektra Henley først over målstregen i tiden 1.15,6/2140 m. Auto.

De øvrige løb
Vi noterede en sejr til Sabina Gammelgård, som sejrede på ryggen af Super Marrah (Maharajah), som der er gjort et flot stykke arbejde med. Super Marrah er tidligere handlet gennem salgsmenuen på Travet.dk.
Kaj Jensen fik en trænersejr med hjem, da bornholmskopdrættede, Fonseca (Great Challenger) sejrede for syvende gang i karrieren.
Dagens sidste løb gav sejr til Martin Andreasen og egentrænede Amazone Shadow (Turbo Sund). Det var 13 sejr i karrieren til Amazone Shadow.
Se alle dagens løb her.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Fotos af Hesselborg Foto.







