Julefræs på Fyn
På lørdag kommer der formentlig til at summe af liv, når der er julefræs på Fyens Væddeløbsbane i Odense.
Der vil være masser af aktiviteter for børnene, når Julefræs 2021 løber af stablen i Odense på lørdag med start kl. 11.30.
Udover ponyløb, vil der være ponytræk, staldrundgang, hesteskokast og flere andre spændende aktiviteter.
Danmarks Indsamlingen er der også tænkt på. Man støtter således ved at købe en ponytræktur.
Julefræset er sat til at vare tre timer, og den sidste aktivitet forventes at lukke ned kl. 14.30.

Stort hold fra Bornholm.
Fra Bornholm kommer der et stort rykind i form af seks kuske/ryttere Med sig har de seks piger også et 13 personer stort heppekor, bestående af forældre, bedsteforældre, yderligere to af klubbens kuske, venner og travtræner Kim Mortensen.
Man medbringer også egen fotograf i form af Lene Rasmussen.
Travet.dk har fået lov til at låne ovenstående billede af de seks deltagere fra Bornholm.
Programmet
Kl. 11.30 Åbningstale ved Susanne Crawley Larsen, Rådmand for Odense Kommunes børn- og ungeforvaltning
Kl. 11.45 Salg af gløgg/varm kakao samt æbleskiver i Café Vaskehuset starter
Kl. 12.00 Ponyløb samt børneaktiviteter starter
Kl. 12.15 Ponytræk i paddock til fordel for Danmarks Indsamling 2021 starter
Kl. 12.30 Staldrundgang
Kl. 13.30 Staldrundgang
Kl. 14.15 Ponytræk i paddock til fordel for Danmarks Indsamling 2021 slutter
Kl. 14.30 Børneaktiviteter slutter




