Jens de Rosche – Oppasser med god aften
I det daglige er Jens de Rosche oppasser på ni heste hos Steen Juul. I går kunne den højt ansete medarbejder hos Team Juul notere sig gode præstationer af hans pasheste.
Jens de Rosche, blev i 2015 kåret som årets staldmand i Danmark. Jens de Rosche har på nær en afstikker i 2002-2003 været fast tilknyttet Steen Juul. En trofast og ikke mindst loyal medarbejder gennem næsten 20 år vidner også om et sundt og udviklende arbejdsmiljø hos Team Juul.
Manden bag Classic Grand Cru
Det meste af trav-Danmark kender Jens de Rosche som oppasser på heste som Classic Grand Cru, Tycoon Conway Hall og en lang række fine heste, har været gennem hænderne på Jens de Rosche.
Jens de Rosche har i sin tid hos Steen Juul været oppasser på flere af landets dygtigste travere. En af disse var Classic Grand Cru. Hesten kom til Steen Juuls stald som åring og med Jens de Rosche som daglig oppasser udviklede Classic Grand Cru sig til en af Europas bedste heste.
Classic Grand Cru nåede 41 sejre for Team Juul og over 6 millioner kroner i indkørte præmier.
Derbyheste
Jens de Rosche kunne sidste år se to af hans pasheste kvalificere og sidenhen deltage i Dansk Trav Derby 2020 efter fine præstationer. Et kvalitetsstempel på det store arbejde, som den engagerede medarbejder hos Team Juul levere i det daglige
Jens De Rosche kører ikke så mange løb mere, men evnerne i sulkyen har han vist ved at vinde DM for Jockyer i 2008. I går aftes kunne Jens de Rosche tage hjem til gården i Osted efter endnu en dags veludført arbejde.
Får tingene til at ske
Travet.dk har haft fornøjelsen af at besøge Team Juul for år tilbage hjemme i Osted. Det besøg var Jens de Rosche primus motor for, og dette var en af blot mange positive oplevelser.
Travet.dk fik i forbindelse med Hugo Åbergs Memorial lov til at følge stalden en hel dag i fornedrelserne til storløbet, og sådan kan vi blive ved. Her var Jens de Rosche endnu engang manden, der fik tingene til at ske.
I går kunne Jens de Rosche se hans to pasheste Festival Of Speed, samt Enjoy The Game tage en sejr og en andenplads på den svenske derbybane. Gårsdagens præstationer indbragte 60.000 skr.
Foruden at være en dygtige hestemand, så er Jens de Rosche også en mand der stiller op for andre. Det har Charlottenlund Travbane og mange aktive rundt om i landet nydt godt af over årene.

.





