Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Jan Friis – Vindstød op til 25 sekundmeter

Travet.dk tager dagligt telefonen og kontakter de danske trænere, opdrættere, baner med flere. I dag kom vi bredt rundt, da vi kontaktede Skive-træner Jan Friis.

Om aflysningen på Fyn

– Det lufter godt nok lidt, lyder det efterfulgt af et lille grin gennem telefonen. Vi har vindstød til op mod 25 sekundmeter, og hvis det blæser bare nogenlunde det samme andre steder, så er det en klog beslutning at Fyens Væddeløbsbane aflyser.

Jeg har prøvet at køre til trav, hvor det sidenhen er blevet aflyst, så jeg kan kun bakke op om den beslutning. Det handler om sikkerhed, og der er ingen grund til at tage nogen chancer.

Ros til Fyens Væddeløbsbane herfra for at melde så tidligt ud. –

Jan Friis2 2

Velkommen til to nye heste

Vi stillede selvfølgelig også Jan Friis de ”kedelige” og nærmest obligatoriske spørgsmål om der var noget nyt på tilgangssiden. Der er netop sagt velkommen til to nye heste i stalden.

Jeg har fået Geo Holmsminde (Broadway Hall) ind. Han er en 5-årig vallak med to sejre i 15 starter.

Ka li Sem er en 2-årig hoppe efter Wishing Stone og Born In Hell. Er ustartet.

En start mere for stortalent

FOREST JET D2I8943

Stalden hos Jan Friis har de senere år fået et kvalitetsløft. En af de talentfulde 2-åringer i stalden er italienske Forest Jet (Wishing Stone), der senest var fjerde i Breeders Course finalen for 2-åringer.

– Han træner fortsat på, og han skal have en start mere i år. Jeg leder efter et løb på dansk grund til ham, så det er ikke planen at skulle ud og rejse mere i år.

Som jeg fortalte efter løbet, så kom den hårde åbning til at koste til sidst. Han har en fantastisk motor indenbords, og jeg ser frem til en god vintertræning, hvor vi kan få bygget på.

Jan Friis driver en trænervirksomhed med 27 heste på træningslisten. –

Foto Burt Seeger

Travet.dk.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet