Jægersro – Danskopdrættede Don Cash sejrede
Team Juel solgte for godt 6 måneder siden, norskregistrerede Don Cash (Ready Cash) til Kolgjini-familien. Den 6-årige norskregistrerede hingst, har sidenhen gjort det godt i det svenske.
I dag sejrede Don Cash for anden gang i træk, da hesten vandt for Adrian Kolgjini.
Don Cash er opdrættet af Niels Juel og er efter hoppen Noelle, der ligeledes er mor til heste som Spikeld, Cuba N, Boulevard og ikke mindst Echo Hill, der i år har vundet Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.
I dag gav Adrian Kolgjini sin traver et afventende løb i tredje par udvendigt, inden de afgørende angreb blev sat ind ved starten af opløbet. Her kunne Don Cash afgøre for en velgående Enjoy The Game med Steen Juul i sulkyen.
Vi noterede senere på aftenen en andenplads til Victor Rosleff bag Hulken Sisu, som leverede en fremragende sidste omgang i 11 tempo. En præstation, der lover godt fremadrettet.
Der var 60.000 skr. i førstepræmie
Se sejren til Don Cash.
Foto af Don Cash – Foto Hesselborg Foto.





