27. august 2026

Interessante opgaver for Korfitsen i aften

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den forholdsvis nye Aalborg-træner Nicklas Korfitsen er på plads i Halmstad i aften og det er han med fire heste i transporteren.

Den svenskfødte Bottnas Lady er den første for Korfitsen. Den kommer til start med to sejre i ni starter og 117.625 skr. på præmiekontoen.

Ekvipagen har fået spor syv over 2140 m. Auto og er tippet som fjerde i banens officielle program. Det er 125.000 skr. i førstepræmie i løbet.

Nicklas Korfitsen sidder også bag den norskfødte Eva’s Yankee, der kommer til start fra spor fem over 2160 m. Volte.

Det er foreløbigt blevet til ni sejre i 31 starter for Maharajah-datteren, der ikke er lagt fra at runde 500.000 skr. i præmier.

895A3276

Tre sejre i træk uden for tipsrammen

De tre seneste starter for Runs in the Family er endt med sejre. To af dem med Nicklas Korfitsen, mens Casper M. Nielsen sejrede med den senest.

På trods af sejrsformen er den svenskfødte fireåring ikke i tipsrammen i sit løb, hvor den starter fra spor 11 over 2140 m. Auto med 75.000 skr. i førstepræmie.

Nicklas Korfitsens fjerde og sidste køretur på Halmstad er med Donna Barosso, som bare gør årets tredje start i aften.

Den har fået spor 10 over 2140 m. Auto med 75.000 skr. i førstepræmie. Det er foreløbigt blevet til en enkelt sejr i karrieren.

3M1A6485

Korfitsen er dygtig

Med Aalborg som hjemmebane fik Nicklas Korfitsen trænerlicens med virkning fra 1. juni 2024. I dag tæller trænervirksomheden 63 heste, og der har således været god opbakning fra de danske/udenlandske hesteejere.

“Det er det man har drømt om siden man var en lille dreng og begyndte med heste. Det er en drengedrøm der nu går i opfyldelse, kunne den nye Aalborg-træner fortælle i forbindelse med trænerlicensen.”

Det er svært at finde nye superlativer om Nicklas Korfitsens evner i en sulky. De sidste fire sæsoner er det blevet til mere end 30 sejre om året, og i sidste år toppede det.

Nicklas Korfitsen er ikke kun en dygtig kusk, men han har også andre værdifulde egenskaber. En stærk, forståelig taler, og ikke mindst en dygtig formidler.

Fotos af

Kjeld Mikkelsen

Hesselborg Foto

SENESTE NYHEDER
895A4264 1
9. juli 2026

Formanden i duel med Ismanden

Formanden i duel med Ismanden Der er lagt op til nogle spændende løb, når Spar Nord Arena byder inden for…
EXTREME BS 6396
8. juli 2026

Nyt fra Dansk Hestevæddeløb

Nyt fra Dansk Hestevæddeløb Ny salgs- og sponsoransvarlig skal styrke banernes forretning og skabe nye muligheder for sporten. En nyhed,…
Aabytravet 03
8. juli 2026

Sådan gik det danskerne på Åby

Sådan gik danskerne på Åby Det blev til to danske sejre ved middagsløbene på Åby. Udover Mike Kristensen sejrede Victor Rosleff…
NM kuske 2026
8. juli 2026

Mike Kristensen vandt NM

Mike Kristensen vandt NM Med en sejr i sidste afdeling af det nordiske mesterskab kunne Mike Kristensen stryge til tops…
Publikum 10 oktober 2021 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 4151 1
8. juli 2026

Bornholm klar med startlister

Bornholm klar med startlister Efter løbsdagen i går er Bornholms Brand Park allerede klar med startlisterne til næste løbsdag. Banen…
SAMARBEJDSPARTNERE