Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Interessant debutant

Skive-træneren Jan Friis kommer med en spændende debut i eftermiddag på Spar Nord Arena i Aalborg.

Det er i KRAFFT Auktionsløb 2024, at Jan Friis-trænede Lee Marvin gør sin første start i karrieren med René Kjær i sulkyen.

Hesten var i prøveløb for en måned siden i Odense, hvor Birger Jørgensen kørte hesten, og hvor den blev godkendt i 1.21,7.

Den toårige Nuncio-søn har fået spor et over 2140 meter auto, og det er med en førstepræmie i løbet på 60.000 kroner.

Der er præmier til de otte første fuldførte i mål, så der er god chance for at hesten får en præmie med hjem til stalden.

Peter Fog

Købt på Aalborg-auktion

Det var på Aalborg-auktionen sidste år, at hesten blev handlet til stalden. Det skete med et hammerslag på 60.000 kroner for Lee Marvin, der er opdrættet af Peter Fog.

Lee Marvin er efter Nuncio og den svenske hope Baronesse Ima. Baronesse Ima indløb selv 499.700 skr. i karrieren, og i avlen tegner hendes ældste afkom First Igor fra 2020 ganske lovende.

“Jeg er meget glad for mit indkøb, og det var en af flere heste som jeg havde sat kryds ved inden turen til Aalborg. Det blev en overkommelig pris, så han skal med hjem, fortale Jan Friis sidste år.

Lee Marvin er optakt efter den amerikanske filmskuespiller af samme navn. Han vandt en oscar i 1965 for sine roller som Kid Sheleen og Tim Strawn i filmen Cat Ballou.

Friis Jan

Om Jan Friis

Unghestespecialist er det mærke man kan sætte på Jan Friis. Der er lavet mange fine hest hjemme på gården i Vemb, og det er heste som både har, kunne begå sig i årgangsløb herhjemme, men også heste til de danske hverdagsløb.

Jan Friis har i mange år været en fast bestanddel af de klassiske løb, og dette med et langt mindre hestemateriale end mange af sine kollegaer. Skive-træneren har 13 gange tidligere været repræsenteret i derbysammenhæng, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.

Jan Friis har to gange trænet vindere af de klassiske løb i Danmark. Lightning Lobell i Opdrætningsløbet og Giant Flamingo i Dansk Trav Kriterium.

Jan Friis har kontinuerligt leveret flotte resultater, og det med langt færre heste på træningslisten end mange af sine trænerkollegaer.

Foto af

Burt Seeger

[useful_banner_manager banners=10 count=1]

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads