Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Icebreaker leverede stærkt, men Allegiant viste styrken

Icebreaker leverede stærkt, men Allegiant viste styrken

Danske Icebreaker leverede en flot præstation fredag aften på Rättvik, hvor den danske derbyvinder tog en flot andenplads bag tophesten Allegiant, som allerede er klar til Elitloppet.

6 19

Det blev et løb med høj fart fra start og masser af spænding undervejs. Icebreaker kom godt ud af startbilen og fandt hurtigt positionen udvendigt på den førende Xanthis Harvey, der denne aften blev kørt af Daniel Redén. Tempoet var højt allerede fra begyndelsen, og første 500 meter blev afviklet efter 1.08,3, hvilket satte scenen for et hårdt opgør.

Efter 500 meter søgte Magnus A. Djuse ned bag den førende, og det betød, at Allegiant havnede som første hest i andet spor for Örjan Kihlström. Det gav storfavoritten et ideelt udgangspunkt, mens Icebreaker samtidig blev hængende godt med i løbet.

Med 900 meter til mål forlod Djuse positionen bag Xanthis Harvey, og dermed fik Allegiant en perfekt rejse i andet par udvendigt. Det var præcis den type oplæg, mange havde ventet på fra den formstærke hest, og nu skulle afgørelsen falde.

40 ICEBREAKER D2I2926

Xanthis Harvey passerede 1000 meter efter 1.10,4, og derefter var alle øjne rettet mod Allegiant og Kihlström. Men i stedet for at gå til angreb med det samme, lod Örjan Kihlström Icebreaker gøre det tunge arbejde foran. Danskeren trak storfavoriten med frem til sidste sving.

Først da Icebreaker havde fået kontakt med den førende, kom angrebet fra andet par udvendigt. På lette tråd satte Allegiant tingene på plads og sejrede i tiden 1.10,4 over 1640 meter auto. Icebreaker fulgte flot op og uret stoppede på 1.10,6, hvilket rakte til en sikker og fortjent andenplads.

Selv om det ikke blev til dansk sejr, var der meget positivt at tage med fra Icebreakers præstation. Han viste både styrke, fart og kampgejst i et løb med højt niveau, og andenpladsen var et klart bevis på at niveauet er til sådanne løb.

Og for Allegiant var aftenen endnu et bevis på klasse.

Se løbet her.

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads