I dag afvikles der løb på Charlottenlund Travbane
I dag afvikles der løb på Charlottenlund Travbane.
Banen, der gennem generationer har været et samlingspunkt for både passionerede spillere, engagerede ejere og nysgerrige tilskuere, danner rammen om endnu en løbsdag med sport, spænding og stærke præstationer.
Publikum kan se frem til en dag, hvor fart, taktik og dramatik går hånd i hånd på en af nordens mest ikoniske travbaner.
Et program til i dag – Kan findes her.

Dagens Spilforslag – V5
1-2-5-6-9
1-4-6-7-8
2-3
7
1-3-5-8
Pris: 200 kr.
Championaterne 2025 – Et år i særklasse på Charlottenlund Travbane
Årets championater på Charlottenlund Travbane bød på både tradition, talent og triumfer. Nogle resultater var næsten skrevet i stjernerne på forhånd, mens andre udviklede sig til dramatiske opgør helt frem til årets sidste meter. Fælles for dem alle er, at de fortæller historien om en sport i konstant udvikling – båret af rutinerede mestre, nye profiler og en stærk generation af unge kræfter.
Kuskechampionatet – Juul gør det igen
At Steen Juul endnu engang kunne lade sig hylde som Årets Kuskechampion, kom næppe som en overraskelse for nogen. “Same procedure as every year…” fristes man til at sige, for med championat nummer 36 på Lunden cementerer den nu 75‑årige legende sin status som dansk travsports ubestridte ener. Ingen anden har præsteret noget lignende.
Juul fortsætter samtidig med at være en aktiv og markant kraft i sporten. Allerede på årets første løbsdag i 2026 sidder han bag to spændende chancer – et vidnesbyrd om, at hans skarphed, timing og kølige overblik stadig er i absolut topklasse. Der er kun én Juulemand, og han leverer fortsat varen.

Jockeychampionatet – Christian Nissen fortsætter sin opstigning
For tredje år i træk gik Årets Jockeychampionat til Christian Nissen, der igen viste, hvorfor han regnes som en af landets mest lovende og professionelle kuske. Den 33‑årige EM‑vinder kombinerer overblik, ro og en imødekommende fremtoning, som gør ham til en populær profil både på og uden for banen.
Hans resultater taler for sig selv: championater på flere danske baner og en stabilitet, der gør ham til en af Lundens mest værdifulde aktører. Lunden kan med rette være stolt af at have Christian som en central del af banen.
Amatørchampionatet – Tobias Jonassen i imponerende stil
Årets Amatørchampionat gik til endnu et af Lundens stærke unge navne, Tobias Jonassen, der leverede en sæson i absolut topklasse. Med 18 sejre på blot 61 starter og en sejrsprocent på hele 30 % viste han både stabilitet, taktisk forståelse og evnen til at få det maksimale ud af sine heste.
Sejrene kom blandt andet med familiens egne Getafe og Kijev samt med Empty Glass, Eistee Bakkely og Levelup S. En præstation, der understreger, at Tobias er en kusk med både talent og fremtid.

Montéchampionatet – Michelle Mønster i en liga for sig
I montédisciplinen var der ingen tvivl. Michelle Mønster fra Skive Trav leverede endnu en sæson i særklasse og sikrede sig Årets Montéchampionat med 27 sejre og en forrygende sejrsprocent på 42 %.
Sammen med Morten Melins stjerne Tour Eiffel har Michelle domineret montéløbene, og ekvipagen viste også på Lunden, hvorfor de er landets stærkeste. Fire sejre blev det til her, suppleret af Koko K’s flotte præstationer. Michelle er et unikum i sadlen – og hendes mange titler, inklusive Landschampionatet, taler deres tydelige sprog.
Årets Oppasser – Cecilie Juul træder frem i lyset
Årets Oppasser 2025 blev den unge og ambitiøse Cecilie Juul, der i en alder af blot 22 år allerede har markeret sig som en af landets mest talentfulde hestepassere.
Med en naturlig forståelse for hestene, en professionel tilgang og en arbejdsomhed, der rækker langt ud over hendes alder, har Cecilie vist, at hun er en kommende nøglefigur i dansk travsport. Talentet ligger i familien – men Cecilie beviser, at hun står på egne ben.

Årets Sejrshest – Kaboom tog titlen i dramatisk finale
Kampen om Årets Sejrshest 2025 blev en sand gyser. Jada, Bolets Atlas, Giggler og Kaboom lå alle tæt, og spændingen holdt helt til årets sidste løbsdag.
Giggler lignede længe vinderen, men Kaboom, trænet af Axel Jacobsen, leverede en magtdemonstration og fløj til spids i sæsonens afgørende løb. Med 5 sejre, en andenplads i Derbyprøven og en finaleplads i Dansk Trav Derby kunne den røde hingst til sidst lade sig hylde som årets vinder.
En stærk afslutning med to decembersejre satte punktum for en flot sæson.
De støtter os












