Husker du – Atom Tess
Husker du, var en række indslag, som Travet.dk lavede i 2021. I år, har Dansk Hestevæddeløb lanceret “Det nostalgiske hjørne”
Et af de indslag/artikler vi lavede var om derbyvinderen fra 1997. Peter Rasmussen førte Atom Tess frem fra plag til europaeliten, og i denne skrivelse kan du gense to indslag om den fantastiske traver.
Atom Tess, vandt 32 af karrierens 84 starter, og præmiesummen sagde 4.368.060 kroner. Hesten var opdrættet af Emma Knudsen ved Skive og ejet af Stald Tess.
Karrieren bød på starter i Elitloppet og C. L. Müllers Memorial. Sidstnævnte løb vandt Atom Tess ovenikøbet velassisteret af Flemming Jensen i 2001. Det skete før prominente navne som Com Hector og Magnifik Sund.
Der var drama i derbyet 1997, da Atom Tess galoperede for Steen Juul som storfavorit. Atom Tess kom dog tilbage og sejrede i tiden 1.17,7/3000 m. Auto.
”I nogle år var jeg jo næsten mere sammen med Atom Tess end med min kone Lone, fortalte Peter Rasmussen i et indslag på Bornholms Brand Parks hjemmeside i 2018.”
Atom Tess blev 25 år gammel og gik bort i 2018.
Travet.dk har fundet derbysejren fra 1997 samt V75 sejren fra Jægersro, hvor Atom Tess slog en af datidens bedste 4-åringer i General November.
Se Dansk Hestevæddeløbs skrivelse i dag om selvsamme Atom Tess – Klik her.
Foto af Burt Seeger.
Indslaget er produceret af Dansk Hestevæddeløb.





