Hun har startet hest 8 gange – 8 sejre er facit.
Anita Gregersen har haft en imponerende sæson i 2024.
Hun har startet staldens Incitanus Sotto syv gange, og hver gang har det resulteret i en sejr. I maj måned startede hun også Ibi Torp, som ligeledes vandt.
Dette giver den århusianske travamatør en sejrsprocent på 100 i år. Anita Gregersen og heste har fra helt lille fyldt meget.
Anita Gregersen boede i sine første barneår i Bramminge, og meget af fritiden blev anvendt på heste og deltagelse i ridespringningskonkurrencer.
Da forældrene så flyttede til Århuskanten, fortsatte interessen, og her kom hun til at kende Richard W. Jensen. Her kom Anita fast, og her opstod interessen for travheste. Siden 1998 har Anita dannet par med travamatør Morten Melin.

Morten Melin
For amatørtræner Morten Melin har travhestene været den store redning efter en trafikulykke ændrede hans liv radikalt. De seneste år har Morten og Anita med base i Aarhus-området formået at skabe flotte resultater i ind og udland.
De seneste år har Morten og Anita med base i Aarhus-området haft flotte resultater at henvise til og det med heste, som ikke inden har været kendte for den almindelige travkender.
Der er fundet fine heste, og der er gjort gode indkøb, hvilket har været medvirkende til staldens fine fremgange. Morten Melin har også benyttet sig af salgsmenuen på Travet.dk, hvor han for år købte Global Rhapsody, som han efterfølgende fik stor succes med.
En trafikulykke i 1997, hvor en modkørende bilist ikke overholder sin vigepligt, blev skæbnesvanger for Morten Melin. De efterfølgende seks år døjer Morten med blandt andet angstanfald og svimmelhed, mens den værste kamp udspiller sig i at få anerkendt følgerne for hans arbejdsevne og tilkendt førtidspension.






