Humble Rain solgt og afhentet
Travet.dk kan i dag oplyse at løbshesten Humble Rain er formidlet videre.
Humble Rain er over weekenden blevet betalt, og er nu også afhentet. Det er et velkendt navn i dansk travsport, der har investeret i Humble Rain, der blev sat til salg af Thomas Lind-Holm.
Humble Rain er solgt til Team Beck og Stengaard.
Det er tredje gang, at Thomas Lind-Holm enten køber eller sælger via salgsmenuen på Travet.dk. Den opbakning sætter vi stor pris på, og senest købte Thomas Lind-Holm Golden C N, der i år vandt Dansk Hoppe Derby.
Nu er selvsamme Thomas Lind-Holm sælger af Humble Rain, som bliver i Skive-området. Vi har netop snakket med Christina Beck, som er ny medejer af Humble Rain.
Flot hest modtaget.
– En fantastisk lækker hest, som jeg har modtaget i virkelig fin skik fra Dahlgaard. Jeg er tor tilhænger af i skriver det med hestens hals. Det var også den besked man gav mig, indleder Christina Beck.
Vi tager chancen og krydser fingre, for det kommer til at gå godt. Vi manglede en løbshest og har fulgt med i et stykke tid, men den rigtige har ikke helt været der. De fleste var lidt for dyre i forhold til hvad vi ville købe for.
Vi så annoncen på Humble, og det var bare det rigtige, håber jeg. Der var en fornuftig pris og en dødlækker hest. Kærlighed ved første blik.
Vores Highspeed Cook blev alvorlig syg i april, og er stadig ikke kommet sig, og vi står lidt i vildrede med den. Inka har jo sine problemer med benene, og vi tager derfor en start af gangen med hende. Majbritt (Michaels kone) har fået godt gang i Gasoline Stone, så vi syntes det er begyndt at blive sjovt igen, og derfor blev Humble Rain indkøbt, afslutter Christina Beck. –







