Hoppederbyvinder opereret
Team Svendsen har netop givet en opdatering på staldens heste. Her kommenterer man også på sidste års derbyvinder Flower Dust, som i denne sæson bla. har deltaget i årets udgave af Copenhagen Cup.
Travet.dk tog en længere snak med Bent Svendsen, omkring staldens heste d. 10 oktober. Her kunne Skive-træneren fortælle. En nyhed, resten af den danske presse efterfølgende fulgte op på.
– Jeg er fortsat ikke helt tilfreds med hende, og jeg føler der er noget der driller hende. Nu går hun til en stor undersøgelse hos Jonas Tornell i Sverige, hvor vi skal have fundet ud af, hvad som driller hende.
Flower Dust har ikke fungeret optimalt i år, og nu bliver hun så gennemgået i det svenske. I værste fald er det karrieren, der er ovre, men det tror og håber vi selvfølgelig ikke på, fortalte Bent Svendsen i går til Derby 25. –
Flower Dust har i år startet fem gange med to sejre til følge. Det er blevet til 148.813 kr. i indvundne præmier i år.

Opfølgning på skrivelsen
Den 13. oktober henvendte Bent Svendsen sig som aftalt. Her kunne man fortælle:
– Jeg lovede dig, at jeg ville vende tilbage med en tilbagemelding når vi havde været i Sverige med Flower Dust. Det har vi været i dag, og der er gudskelov positivt nyt.
Vi har meldt ud på staldens Facebook side, og du skal selvfølgelig også informeres som lovet. I dag har vi været hos Jonas Tornell i Sverige med Flower Dust for at blive gået grundigt igennem.
Vi fandt heldigvis ingen større fejl, så hun kommer tilbage i løbene for fuld styrke i løbet af et par måneder, fortæller Bent Svendsen gennem telefonen fra det svenske. –

Udmelding om operation
På egen Facebook side, skriver man om Flower Dust i dag:
𝙁𝙡𝙤𝙬𝙚𝙧 𝘿𝙪𝙨𝙩 nåede desværre kun 5 starter i år, men trods det, så startede hun ud med at banke drengene i sin debut i Liga 1! Hun var med i Copenhagen Cup som eneste hoppe og vandt DM for Hopper, hvor hun virkelig beviste, at hun er en af DK’s absolut bedste hopper.
Desværre har vi også gennem sæsonen haft problemer med at holde hende i orden, og hun er derfor netop opereret i et forknæ. Fremtiden er svær at spå om, men vi både tror og håber på, at hun kommer til at gøre comeback i 2023!
Foto Burt Seeger.





