Hope Line prøver igen – Borgmesterens hest
En auktion gik i ”forlænget spilletid” i november måned. Den nu 4-årige Hope Line (Great Challenger – Opera Line) gik til den hesteglade borgmester fra Thy – Niels Jørgen Toft Pedersen.
– Jeg var inde og besøge jeres side tirsdag aften, og ringede så til Jan Friis. Jeg var lidt begejstret over morstammen, og samtidig laver Jørn Borch ikke dårlige heste, så Jan og jeg tog en snak om tingene.
Jeg gik derefter ind og bød, og konstaterede at der kort efter kom yderligere bud. Jeg bød igen og går så ind for at spise, og så er der ellers budt igen.
Jeg bød en sidste gang, og byder så 1.500 kr. over, og det blev heldigvis hammerslaget. Jeg kan godt lide Great Challenger og morstammen finder jeg tiltalende, indleder Niels Jørgen Toft Pedersen.
Nu får Hope Line chancen som væddeløber, og hvis det ikke går, så har jeg en fin følhoppe. Hun er meldt i alt kunne jeg læse mig til, og vi betaler i december måned, så hun fortsat står meldt i det hele.

Starter fredag
Hope Line starter for anden gang siden auktionskøbet. Det sker på fredag, når der afviklet løb på Racing Arena Aalborg og i sulkyen får Hope line stortalentet Casper M. Nielsen.
Faderen Great Challenger er far til flere afkom med over 1.000.000 kr. på præmiekontoen. Den mest vindende er Valokaja Hindø, der har indtjent over 5.900.000 kr., mens Calle Crown har indløbet mere end 4.200.000 kr. og blandt andet deltaget i Copenhagen Cup.
Moderen Opera Line er moder til ni afkom, hvor af syv af disse allerede har startet. Den mest vindende er Gloria Line, der har tjent 375.641 kr. i karrieren. Hoppens foreløbige to eneste afkom, der ikke har startet, er Juno fra 2020 samt Kansas Line fra 2021.
Hope Line var med på Derbyauktionen i 2020. Her var prisen 120.000 kroner, for den nu 4-årige hoppe, der er meldt i alle årgangsløb. I sidste sæson blev det bla. til en start i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation.

Har mere end 20 heste
Det er desværre mere og mere sjældent at en hesteejer ene og alene har 20 heste selv. Det er dog tilfældet for Niels Jørgen Toft Pedersen, der både har løbsheste og følhopper.
Niels Jørgen Toft Pedersen har interesseret sig for dansk travsport i mange år, men det var først for 3-4 år siden, at den første travhest blev indkøbt. Den hesteglade borgmester, har tidligere haft varmblods, og har i dag samlet et stort hestehold med travsporten som fokuspunkt.
– Hvis man skal gøre tingene, så skal man gøre tingene fuldt ud. Det forsøger jeg også at gøre med mit hestehold, hvor jeg for nuværende har 20 heste. Jeg har et par følhopper, som fik et par føl sidste år.
Det er dog løbshestene der er i overtal. Jeg har et par interessante heste på vej, som jeg tror og forventer mig en del af. Det er tre heste som er meldt i alle årgangsløb, og som jeg håber kan give os nogle glæder fremadrettet, fortalte Niels Jørgen Toft Pedersen senest.

Om auktioner
En af opgaverne i forbindelse med diverse auktioner, er at skabe interesse for de udbudte heste. I den forbindelse har vores medie kontaktet en række trænere, for at fortælle om vores auktion.
Vi forventer ikke at tingene kommer af sig selv, så i forbindelse med auktionen, har vi markedsført auktionen på Facebook, på det norske travmedie Trav365.no, vi har opdateret på egne platforme samt været opsøgende via telefonen.
Vi kan på denne måde fremvise gode salgstal, og vi forventer at starte op igen med en ny auktionsside, en ny udbyder og ikke mindst skiller vi Travet.dk og auktioner fra hinanden.
Det er vores plan at køre auktioner hver 14 dag, når vi starter op igen. e Den nye auktionsside, vil i marts måned blive lagt op på Travsportsauktioner.dk.
Foto – Privat og Travfoto Bornholm – Torben Ager.





