Hesteejer hentede tre sejre i weekenden
I går kunne vi fortælle, at hesteejer Bertel Maigaard havde taget tre sejre indenfor den seneste uge. Bertel Maigaard, er dog ikke den eneste med den bedrift, og i går kunne hesteejer Frank Kjelde lave samme bedrift.
De tre sejre er taget lørdag i Skive og søndag på Charlottenlund Travbane. De tre sejrsheste er alle trænet i Skive af Morten Juul, og det succesfulde samarbejde har resulteret i mere end 50 sejre i år.
Lørdag kunne tilbagevendte All Business Bi sejre på en overbevisende måde for Birger Jørgensen. Søndag på Charlottenlund Travbane sikrede Frank Kjelde sig to sejre yderligere, da Birger Jørgensen kunne køre først over målstregen bag Something Fishy og Unstoppable.
Frank Kjelde kender vejen til vindercirklen, og den hårdtsatsende hesteejer er ikke bleg for at investere i nye hestemateriale. Til Travet.dk kunne Frank Kjelde fortælle i fredags, at han netop havde været på indkøbstur i Holland, hvor der endnu engang er investeret i nyt hestemateriale.
Vi håber at kunne lave en aftale med Frank Kjelde, når vi den 1. januar præsentere vores auktionsside. Vi har allerede afleveret en forespørgsel til Frank Kjelde, som både sælger og køber heste ved siden af sin virksomhed.
Frank Kjelde er en mand med mange bolde i luften, og som han fortæller til Travet.dk:
“Jeg kan sove, når jeg bliver gammel, og i mellemtiden skal jeg have så meget ud af livet som muligt”







