Hende er vi stolte af
Camilla og søsteren Maria har gennem faren Bent Svendsen fået travsporten ind fra helt lille af. Camilla og Maria er en stor del af succesen hos Team Bent Svendsen, og det er også en stolt far, der flere gange har udtalt sig om døtrenes betydning for stalden.
I 2018 tog, Camilla Dueholm Svendsen licens og sidenhen er det blevet til tre sejre. Den seneste i går på ryggen af italienske Zinzan Cash (Ready Cash), der sikrede Camilla Svendsen sæsonens første sejr.
Camilla Dueholm Svendsen, Maria Dueholm Svendsen og Laura Spuhr Nielsen rider i år rundt på de danske og udenlandske væddeløbsbaner med tøj sponseret af Travet.dk. De første sponsorater og initiativer kom fra egen lomme, men de seneste år, har vi valgt at bruge nogle af indtægterne fra salgsmenuen til gode formål i travsporten.
Det gør vi også i 2022, hvor vi vil forsøge at støtte op. Det er også et af de områder, hvor Travet.dk kan og ønsker at skille sig ud fra landets øvrige travmedier.
Storesøster startede
I juni 2017 skulle Maria Dueholm Svendsen ride på Nykøbing Falster, og i den forbindelse lavede Travet.dk et interview med Skive-rytteren. I samme forbindelse blev et fremtidigt samarbejde vendt, og siden da, har Maria Dueholm Svendsen repræsenteret Travet.dk rundt på de danske baner.
Det har været en uvurderlig reklamesøjle for vores Travmedie i vores første leveår. Samarbejdet med Maria Dueholm Svendsen har givet en fantastisk eksponering for vores medie.
De senere år, har lillesøster Camilla også repræsenteret Travet.dk på de danske travbaner, og det samarbejde vægter vi særdeles højt. Måden de to søstre repræsenterer Travet.dk ude på de danske og udenlandske travbaner sætter vi stor pris på.
Vi er utrolig taknemmelige og stolte over, at Maria Dueholm Svendsen og lillesøster Camilla Dueholm Svendsen har lyst til at repræsentere Travet.dk ude på de danske travbaner.
I går kunne Camilla Dueholm Svendsen sejre på Skive Trav.
Foto Flemming Andersen.






