21. august 2026

Hamre stjal showet i Oslo Grand Prix – Seven Nation Army nr. 4

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Det blev den tidligere danskejede Stoletheshow, der vandt Oslo Grand Prix 2022. Det gjorde det med sin træner Frode Hamre i sulkyen efter en flot præstation.

Løbet.

Den norskfødte hest har tidligere vist sig som katapultstarter, og det samme var også tilfældet, da startbilen slap feltet med de 10 heste bag vingerne i det norske storløb.

Frode Hamre satte speederen i bund og Stoletheshow sad i spids med det samme, mens det blev til galop for San Moteur for Björn Goop kort efter start.

Det blev til en åbning i 09,3-tempo de første 500 meter, men herefter blev tempoet trukket en smule ud af løbet, hvor Seven Nation Army sad i tredje par indvendigt.

Den første kilometer blev rundet i 10,6. Det var med Cokstile i tredje spor efter at den forsøgte at komme frem udvendigt på den førende hest.

På sidste langside havde Upstate Face ikke mere at skyde med foran Seven Nation Army og tabte terræn. Det benyttede Nicklas Korfitsen til at komme ud i andet spor.

Stoletheshow styrede sig et show ned gennem opløbet og vandt i 1.10,4/2100 m. Auto foran San Moteur, der kom igennem indvendigt, mens Cicero T G tog tredjepladsen.

Bo Westergaard-trænede Seven Nation Army besatte fjerdepladsen, som var 175.000 nkr. værd.

Købt som unghest 

Torben Hovgaard købte hesten som unghest, og gjorde den klar til start, som toårs. Det blev til to starter i Skive-amatørens regi, inden at hesten blev solgt videre.

Herefter gik hesten i træning hos Marcus Lindgren, og Halmstad-træneren havde det daglige ansvar for den syvårige hest indtil midten af september måned sidste år.

Stoletheshow blev siden solgt til sine nuværende ejere, og det betød samtidig et trænerskifte til Frode Hamre.

Det var den 19. sejr for hesten, der med søndagens resultat har indtjent over seks millioner skr.

Andenplads til Westergaard

I løbet inden Oslo Grand Prix var Bo Westergaard til start. Det var han med Photo Lavec, der leverede en flot præstation i hænderne på nordjyske træner.

Photo Lavec nåede frem til andenpladsen i 1.11,0/1609 m. Auto. Det var til en præmie på 70.000 nkr.

Dermed indkørte Bo Westergaards stald 345.000 ved søndagens starter på Bjerke.

Se løbet her

SENESTE NYHEDER
FaceYourFears 5754
10. juli 2026

Ny succes for aarhusiansk opdrætter

Ny succes for aarhusiansk opdrætter Julie Malmros fortsætter sin stærke stime som opdrætter, og torsdag kom endnu et bevis på,…
895A5273
10. juli 2026

Jeppe Rask når sidste års cifre

Jeppe Rask når sidste års cifre Så skråsikkert tillader vi os her på travet.dk/ at melde ud. Torsdag aften sejrede…
10. juli 2026

Sejr og god reklame for salgsmenuen

Sejr og god reklame for salgsmenuen Ramseas Statement sørgede for god reklame, da denne sejrede torsdag aften. Ramseas Statement blev…
RamseasStatement 5595
9. juli 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg Ingen kuske eller ryttere vandt mere end en sejr på en løbsdag, hvor formstærke Mette…
SAMARBEJDSPARTNERE