Ny succes for aarhusiansk opdrætter
Ny succes for aarhusiansk opdrætter
Julie Malmros fortsætter sin stærke stime som opdrætter, og torsdag kom endnu et bevis på, at hendes arbejde rammer plet. På Charlottenlund Travbane sejrede Face Your Fears, opdrættet af Malmros og kørt af Birger Jørgensen.
Face Your Fears er velkendt for Travet.dk’s læsere, da hoppen tidligere har været udbudt via vores salgsmenu, inden hun i 2025 blev solgt til Lindhardt Jensen. Sejren torsdag understreger den udvikling, Malmros’ opdræt gennemgående viser.

Julie Malmros er tilfreds med retningen
“Jeg synes, det ruller godt, og opdrættersejrene kommer i en lind strøm. Det kan man aldrig være utilfreds med, og det betyder, at noget gøres ordentligt,” siger hun til Travet.dk.
Det seneste år har flere af hendes heste markeret sig. Blandt dem Jokes On Me, der sidste år tog en tredjeplads i Norsk Trav Kriterium. Malmros følger sine heste tæt, og hun fremhæver især udviklingen hos de norskregistrerede heste, som hun i stigende grad har satset på.
Den bedste måde at markedsføre sig selv og sine opdræt er ved at disse præstere. Det må man sige at hendes opdræt gør.
Lillesøster udbydes til salg
Nu udbyder Julie Malmros lillesøsteren til Face Your Fears:
- Call Your Neighbours — 2-års hoppe, norsk registreret
- Afstamning: Hayden Hanover – Call Me Superb
- Meldt i: alle årgangsløb som 3- og 4-års
Hoppen repræsenterer samme linje, der allerede har leveret resultater, og Malmros vurderer hende som et spændende emne for købere, der ønsker en hest med både afstamning og perspektiv.

Sådan kom sejren i hus
Face Your Fears
Det blev Birger Jørgensen, der kunne vinde med Kaj Jensen-trænede Face Your Fears. Fra start var det dog Lady Hall, der kom til spids og åbnede i 16,4/500 meter, inden den fik dæmpet til 19,4/1000 meter.
Fra tredje par indvendigt blev Face Your Fears skiftet ud til første hest i andet spor, hvorfra den sejrede for første gang i karrieren i 1.17,7/2140 meter snore. Marianne Banker tog andenpladsen, mens Lady Hall tog tredjepladsen.
Ejer: N. S. Landbrug
Opdrætter: Purple Coffee Notes
Træner: Lindhardt Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
Fotos af
Hesselborg Foto













