Hail Mary er et af tre svenske håb i Prix d’Amerique
Der kommer tre svenske heste til start i dette års udgave af Prix d’Amerique. Det franske storløb køres i eftermiddag på Vincennes.
Nytårsaften gjorde Hail Mary den første start i det franske vintermeeting, og det gjorde den på Vincennes i Prix de Bourgogne med Örjan Kihlström i sulkyen.
Hesten sluttede uplaceret efter et håbløst løb, men gang efter forsøgte man med Eric Raffin i sulkyen, og her blev det til en præmie på den samme bane.
Det blev til en sjetteplads i Prix de Belgique, og det gør, at Daniel Reden igen har valgt den franske kusk til at køre hesten i Prix d’Amerique.
Prix d’Amerique køres over 2700 meter og Hail Mary er den hest i feltet, som har tjent sjettemest og dermed starter med nummer 13.

Tilhører eliten i Sverige
Daniel Reden har trænet travheste som Delicious U S, Hard Livin, Lionel, Call Me Keeper, Heavy Sound, Perfect Spirit, Conrad’s Red Riding Hood og Don Fanucci Zet.
Den svenske træner trænede også Propulsion, som var hans største stjerne gennem tiderne, indtil det i oktober 2020 kom frem, at Propulsion havde et nervesnit.
Derfor var Propulsion ikke startberettiget i Sverige. Alle hestens resultater på svensk jord blev annulleret, og 26 millioner SEK i præmiepenge blev tilbagebetalt.
Daniel er blevet kåret som “Årets træner” i Sverige tre gange og endda tre år i træk. Første gang var i 2018, dernæst i 2019 og igen 2020.

Kører mange penge ind hvert år
Daniel Reden forelskede sig i travsporten som 11-årig. Et par år senere flyttede Daniel Redén til Simrishamn for at uddanne sig til kok – men skæbnen ville det anderledes.
I slutningen af 2016 deltog Daniel Redén på trænerkursuset hos Wången. Andre elever på samme kursus var blandt andet Adrian Kolgjini og Daniel Wäjersten.
Daniel Redén har vundet det meste, der kan vindes i Sverige, og han kører også mange penge ind til hesteejerne år efter år i det svenske.
I 2023 blev det således til 33.697.791 skr., mens tallet året forinden lød på svimlende 45.675.799 skr. I år er det foreløbigt blevet til 650.662 skr., men mere kan komme i dag.






