Gode heste mødes i Skive
Når Skive Trav atter er klar til at byde seere og aktive velkommen indenfor til et Power Hour-arrangement med i alt otte løb på plakaten, så er det tydeligt at kalenderen siger forår, mens varmen i vejret fortsat holder sig lidt tilbage.
Til gengæld får man forventningens glæde til at stige, når vi studerer startlisten til dagens sportsligt bedste opgør som er et rent 4-årsløb, hvor et par velafstammede Amerikanertravere mødes med Rene Jonassens danske Derbykandidat Felix, der i fjor var helt oppe at snuse til sejren i de største danske 3-årsløb, sådan indleder Skive-trav i deres baneprogram til i dag.
Der er otte løb på programmet, og Derby25 ekspert, har kigget på programmet.
René Kjær har to fiduser til dig til mandagens V4-spil på Skive Trav. Få dem her!
Kjærs fidus
I første afdeling af V4-spillet er der mange, som kan vinde løbet, men der er især én hest, du skal huske at krydse af, og det er hesten 7 Cheroke Heaven.
Hun gik et flot løb sidst efter lidt pause, og da hun samtidig står godt inde i løbet, skal man ikke glemme hende på V4-kuponen.
Kjærs skrald
I V4-spillets tredje afdeling skal der igen krydses kraftigt på kuponen, og én af dem er den hurtige Lunden-hest 8 Efterlevande. Der er her tale om en rigtig dygtig hest, som virkelig kan flække vind i et opløb, hvis kusken får givet hesten en god rejse.
Der er selvfølgelig en fare for, at der bliver trafikproblemer her med 20 meters tillæg, men skulle det lykkes, er hesten absolut et kryds værd.
Et baneprogram til Skive kan hentes på dette link.






