God ide fra Michael Lønborg
Michael Lønborg blev i år trænerchampion på Fyens Væddeløbsbane. Søren Demant Andersen vandt hos amatørerne, mens Casper M. Nielsen vandt hos jockeyerne.
Marianne Mechlenburg sejrede hos monterytterne, og sidst men ikke mindst så sejrede Farinelli Hastrup i sejren om at blive årets hest på Fyens Væddeløbsbane.
I forbindelse med championatet til Michael Lønborg kunne vi i går bringe et indslag med selvsamme.
Et punkt vi undgik at nævne, var Michal Lønborgs ønske til sporten.
Statistikker

Michael Lønborg er ikke alene om det ønske, og flere læsere har undervejs i 2023 kommenteret på vores Facebook side, om vi ville hente disse statistikker, så man har kunne følge med.
I samtalen med Michael Lønborg spurgte man:
“Er det ikke noget for sporten at føre statistik, så vi aktive, opdrættere og hesteejere havde en platform, hvor vi kunne holde os ajour med diverse statistikker.
Jeg ved mine hesteejere og flere af mine kollegaer ønsker sig sådan en platform. Det er helt fint, at du nævner top-10-listen 4-5 gange om året, men det skal være mere struktureret/kontinuerligt.”
Sådan gør vi

Der findes i dag ikke en platform, hvor der findes statistikker over opdrættere, trænere med mere. Her på Travet.dk skal vi henvende os til Peter Stenå, som efterfølgende sender statistikkerne når det passer ind.
Peter Stenå har altid leveret disse statistikker, men at give os en statistik efter hver løbsdag i Danmark er givetvis for meget at bede Peter Stenå om. Derfor er henvendelsen fra Michael Lønborg aktuelt.
En anden der efterlyser en platform, hvor man kan se statistikker, er den danske opdrætter Niels Jørgen Jensen fra Stutteri Shadow. Travet.dk har netop investeret i domænet Travsport.dk, der pt er står tom og den stiller vi gerne til rådighed for sporten, men det kræver vi kan få statistikkerne kontinuerligt.
Det kunne være løsningen.
Fotos af:
- Burt Seeger







