Camilla – Min bedste sæson nogensinde
Hun fylder ikke meget i det danske mediebillede, men resultaterne taler sit tydelige sprog. Camilla Munch Boeck er ved at afslutte sin bedste sæson i karrieren.
Det blev tidligere på året til en andenplads ved DM for monteryttere. Det var første gang Camilla deltog i ved et DM, og oplevelsen har givet et positivt rygstød.
“Det giver selvfølgelig en tro på tingene, og jeg kan kun være tilfreds med denne sæson. Jeg er ikke så meget for at komme i medierne og vil egentlig bare gerne passe mig selv.
Jeg er meget tilfreds med andenpladsen ved DM, men også resultaterne generelt i år. Det er blevet til fire sejre, og aktuelt ved jeg ikke om det rækker til DM-deltagelse næste år.
Jeg tror det er lige på grænsen, fortæller Camilla Munk Boeck.”

Forsøger at få det bedste ud af tingene
De fire sejre, og andenpladsen er suppleret med en årsindtjening der er bedre end tidligere. Der er derfor fremgang på alle parametre hos Camilla Munk Boeck i forhold til tidligere sæsoner.
“Det er svært at være andet end tilfreds, og jeg er meget taknemmelig for de mange fine køre/rideture sæsonen har budt på. Det gælder om at få det bedste ud af hver eneste hest, og det forsøger jeg på. En hest som Caroline Lund, er jeg stolt over at få chancen på. Hesten gav mig en stor oplevelse til DM, og det glemmer jeg ikke lige sådan. En stor tak til ejerkredsen for at give mig muligheden.
Fastandfurious PH er jeg også meget taknemmelig for at have fået genvalg på efter DM. En dejlig hest, som leverer stabile præstationer, hvor det er blevet til 4 tredjepladser og en andenplads.
En hest som Enforalle P, der overraskede alt og alle i Copenhagen Cup weekenden er en anden oplevelse i år, som jeg er stolt af. Vi var mindst betroet af alle, men var ikke langt fra sejren.”

Læser til eksamen
I disse dage er det en Camilla Munk Boeck som har fokus på andre ting end travsporten. Hun står overfor en eksamen og vi fanger hende midt i læsningen.
“Jeg læser økonomi, og har en aflevering i morgen. Jeg kan dog godt lige finde fem minutter til dig, dit travmedie som jeg er glad for, giver spalteplads til os mindre aktive.
Min egen Delgado har været skadet i en periode, men træner nu på igen. Jeg håber på et comeback i det nye år, hvis bentøjet holder til det, fortæller Camilla Munk Boeck yderligere.”
Camilla Munck Boeck kommer ud af en travfamilie, der har stolte traditioner i dansk travsport.
Fotos af:
- Kjeld Mikkelsen – KM FOTO
- Flemming Andersen





