Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Gensyn med Eddie The Eagle

På næste fredag er der gensyn med Eddie The Eagle, der ikke har startet i over 10 måneder. Comebackløbet foregår på Jydsk Væddeløbsbane.

Det var i et V75-løb tilbage i februar måned, at den syvårige hest gjorde sin seneste start. Det var på Åby med Erik Adielsson i sulkyen.

Ved den lejlighed blev det til en ottendeplads, mens de to øvrige starter i år har givet henholdsvis en femteplads og en fjerdeplads.

Michael Lønborg, der er medejer og træner af hesten, sidder selv i sulkyen på næste fredag i Aarhus i et løb over 1800 m. Auto.

Inden starten på har Eddie The Eagle vundet 12 gange i 30 starter, og det blevet med præmier for 257.814 kr.

Har været hos Michael Lønborg i hele karrieren

Det er JVB-træneren Michael Lønborg, der har stået for træningen af hesten, siden den blev godkendt i et prøveløb i Billund i midten af 2019.

Fire starter i dens første sæson gav tre sejre. De to af dem kom i Odense, mens den sidste blev hjemtaget på den nu nedlagte Billund-bane.

I 2020 blev det til fire førstepladser på fire forskellige baner. Det var i Skive, på Lunden, i Billund samt på Jägersro, at de blev taget.

Sidste år strøg Eddie The Eagle først over stregen fem gange i ti starter. De tre af sejrene kom i hus i Aarhus, mens de to sidste blev vundet i Skive og Aalborg.

Foto – Ole Hindby

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet