Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Gann du Saptel løb solen sort i Skive

Med bare 1.941 kroner på præmiekontoen stod der ikke skrevet i stjernerne, at Morten Juul-trænede Gann du Spatel skulle løbe solen sort i Skive. Den franskfødte hest sejrede med det halve opløb i en toptid for Birger Jørgensen, der tog en double ligesom det var tilfældet med René Kjær.

Birger Jørgensen var mest med som passager en stor del af rejsen bag Gann du Spatel (Quaro), der førte an undervejs med mange længder ned til forfølgerne i topfart. Ekvipagen sejrede overlegent i 1:14,0/2060 m. Auto foran Conair M, der klarede sig bedst af forfølgerne, mens Frede Bork tog tredjepladsen.

freddy boy

Spidsen var også sagen for Birger Jørgensens anden vinder på dagen. Med Lindy Holm-trænede Freddy Boy (Ens Snapshot), som Birger Jørgensen for første gang kørte. Det blev til anden karrieresejr i 1:17,6/2000 m. Elisa H fulgte med godt med i ryggen på vinderhesten til andenpladsen, mens El Nino Trøjborg var tredje.

enzo flame 2

René Kjær indledte løbsdagen med Flemming Raundahl-trænede Enzo Flame (Racer Bourbon), der strøg til føring direkte fra start og sidenhen formåede ingen at passere hesten, der sejrede i 1:16,3/2000 m. Joker Newport tog andepladsen, mens tredjepladsen gik til en godt afsluttende Burning Love E P.

vip hall

Det var kamp til stregen, da “Nisse” sejrede med Gitte Madsen-trænede Vip Hall (Andover Hall). Fra ryggen på førende Bitcoin overtog Vip Hall føringen på sidste langside og sejrede i hård kamp med Nightingale Jaycee, der kom i Open Stretch i 1:15,0/2000 m. Auto. Tredjepladsen til Hocus Pocus.

confusion t rs2

De øvrige

Flemming Jensen fortsatte i søndagens vinderspor, da han sejrede med Confusion Tårs (Trophy Catch) i løbsdagens hurtigste notering 1:13,2/1600 m. Auto efter at have fået grebet fra 2. par udvendigt midt i opløbet. Bette Nock tog andenpladsen, mens Epos Østervang endte på tredjepladsen.

katja a boko2

Nicklas Korfitsen har haft en god sæson og kunne sikre sig endnu en vinderbuket. Med Bo Westergaard-trænede Katja A Boks (Broadway Hall), der førte indledningsvis, inden den overlod til Felix Trøjborg. Fik hullet i sidste sving til sejr i 1:18,8/2000 m. foran Felix Trøjborg. Tredjepladsen til Facebook.

freya d2

En anden af de unge lovende kusketalenter Casper M. Nielsen kom heller ikke tomhændet hjem fra Skive. Han vandt med Kaj Jensen-trænede Freya D (Farifant) efter en god afslutning fra 2. par udvendigt i 1:16,9/2060 m. Auto. Andenpladsen gik til Ellie Said That, mens Edison Chip tog tredjepladsen.

blachmann2

Blachman og Morten Juul lukkede og slukkede løbsdagen i Skive. Jack Marke var førende undervejs, men kunne tage i mod alle angreb til slut. Kristian Juul-trænede Blachman (The Liquidator) leverede en god afslutning til sejr i 1:17,1/2020 m. Uzal Nordal var anden, mens tredjepladsen gik til Briola.

Alle dagens løb kan ses her.

  1. Løb kan ses her
  2. Løb kan ses her
  3. Løb kan ses her
  4. Løb kan ses her
  5. Løb kan ses her
  6. Løb kan ses her
  7. Løb kan ses her
  8. Løb kan ses her

Fotos af Flemming Andersen.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet