Fyret – Hun har gjort en forskel
Ponysporten – Ungdommen mister en vigtig profil.
Hvad er visionen for ponysporten, og hvorfor vælger man at spare netop på dette område? Denne beslutning har skabt debat og rejst spørgsmål om prioriteringerne inden for sporten.
Vi er kommet senere i gang med det redaktionelle arbejde end normalt, da vi har været optaget af en række telefonopkald om emnet.
I en kort nyhedsopdatering kunne vi i morges meddele, at Nanni Køhler er blevet opsagt. Nanni har gennem de seneste år modtaget stor anerkendelse for sit arbejde med ungdommen i sporten, men nu er hendes tid i denne rolle slut.
Travet.dk fik sent i går aftes bekræftet nyheden direkte fra Nanni Køhler selv.
Vi har bla. modtaget følgende henvendelser:
- “Det er det forkerte sted at spare, lyder det bla.”
- “Det kan være, der kommer en ny til posten, men det er en forkert prioitering”
- “Hvad vil man med vores ungdom?”
- “Kæmpe kapacitet sporten mister og en af dem, der har gjort en forskeL.”
Direktør i Dansk Hestevæddeløb kunne i sidste uge fortælle:
DH Ungdoms formål er at fremme interessen og kendskabet til børne- og ungdomssporten i Danmark og at etablere retningslinjer for sporten med fokus på reglementer, sportslig udvikling, økonomi og rekruttering.
Strategiplanen fra 2023, udviklet gennem en strategiproces iværksat af Dansk Hestevæddeløb i 2019, havde til formål at skabe en klar retning for udviklingen af børne- og ungdomssporten.
Trods de fremsatte bestræbelser er opfattelsen blandt mange, at de ønskede resultater ikke altid er blevet opnået, og at de tildelte midler fra DH ikke nødvendigvis anvendes optimalt. Dette rejser spørgsmålet, om den nuværende struktur og form er den rette, eller om der er behov for en ny tilgang.
En udfordring, som er blevet erkendt, er vanskeligheden ved at finde frivillige til at engagere sig i arbejdet.
Målet med strategiplanen var at beskrive den bedste model for udviklingen af børne- og ungdomssporten på landsplan, opdelt i sporene “Ensartethed af travskolerne” og “Vækst og udvikling”. Travskolerne og klubberne skulle skabe aktivitet på banerne og bidrage til vækst i sportens bredde, herunder øget tilskuertilslutning og engagement fra hesteejere.
Men i takt med at vi ser fremad og tager højde for det økonomiske fundament for sporten, må vi og skal vi tænke anderledes. Det er nødvendigt at skabe nye indtægtsmuligheder for at sikre sportens fremtid.
Vi skal udvikle tilbud til kommuner og institutioner, som kan bidrage til at generere de nødvendige ressourcer til at udvikle ungdomssporten. Derfor er det måske på tide at reflektere over, om vi har den rette struktur og tilgang i dag, og hvordan vi kan tiltrække flere frivillige og samarbejdspartnere for at sikre den bæredygtige udvikling af ungdomssporten i fremtiden.







