Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Fuld fart på Ecce i Sverige

Fuld fart på Ecce i Sverige

Den tidligere Lunden-træner Ken Ecce trives fortsat i det svenske, og i aften har han fire køreture på Halmstad-banen, heriblandt en hest fra hans eget træningskvarter.

Ken Ecce D2I4521

Om dagens opgaver

Årets anden start venter for seksårige Indeed i aften på Halmstad. I comebackløbet på Lunden i sidste måned sluttede hesten på en fjerdeplads for sin træner. Et løb, som America Dream vandt for René Kjær.

I aften er det atter Ken Ecce, der sidder bag hesten. Det sker fra spor fem over 2160 meter snore i et løb, hvor hesten er tippet som anden bag Jackson Storm i baneprogrammet.

Der er køres om en førstepræmie på 35.000 svenske kroner, og Indeed jagter sin fjerde karriersejr for Ken Ecce, der slet ikke havde hesten til start i 2025, som følge problemer med sine forknæ.

I derbysæsonen var Indeed til start i flere storløb. Den var sjette i Jydsk 4-årings Grand Prix efter en andenplads i prøven. Det blev til en fjerdeplads i derbyprøven, hvorefter den var femte i Derby Consolation. Endelig blev det til en andenplads i Aalborg Store Pris.

41 LightspeedGarbo F1 768x576 1

21 heste på træningslisten

Der er nok at se til for Ken Ecce i det daglige, hvor der er 21 heste på træningslisten. Næsten halvdelen af staldens heste er opdrættet i Danmark, men der er også heste fra Sverige, Holland og USA.

En af de nyere heste i stalden er amerikanskfødte Faire Maid Hanover. Den treårige hoppe, der ejes af Theodor Racing, har startet to gange i USA med en sejr til følge.

Med sine 593.359 svenske kroner er Indeed den mest vindende hest i stalden, mens Mack Love med sine 521.280 svenske kroner kommer lige efter på indtjeninglisten.

I derbyårgangen har Ken Ecce tre heste. Vallakken Leonard Cohan (1.15,3an – 71.687 skr.) samt de to hopper Lightspeed Garbo (1.14,4an – 148.089 skr.) og Luna Derm (1.15,9an – 60.716 skr.).

Ken Ecce D2I8869

Om Ken Ecce

Ken Ecce er født i 1963 og har efterhånden været med i travsporten i mange år. Han er født ind i travsporten, som søn af amatørkusken og opdrætteren Poul Erik Olsen.

Trænerkarrieren startede i sommeren 1986, og bare fik år senere slog Ken Ecce igennem på Skovbo, hvor han blev trænerchampion og i alt vandt 88 løb i løbet af sæsonen.

I de klassiske løb har den tidligere Lunden-træner også været med fremme. Blandt andet er det blevet til to sejre i Dansk Hoppe Derby med Oliva Air og Cilla Mazur, Dansk Hoppe Kriterium med Medoc samt Dansk Opdrætningsløb med First April.

I 2009 strøg Ken Ecce til tops i DM for Travtrænere, og han gentog bedriften otte år senere. Det er desuden blevet til tre sølvmedaljer samt tre bronzemedaljer i DM-konkurrencen.

Fotos af Burt Seeger & Lina Alm

banner equi

 

banner travavl

 

2 banner dansk revision skive

banner ansager

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK