Formidlet i marts måned – Starter mandag i Liga 1
Den 28 marts formidlede salgsmenuen den svenske 10-traver Bullyoung, som efterfølgende gik i træning hos Morten Friis i Skive.
Nu debuterer Love You-sønnen i Liga 1. den kommende mandag. Det sker i Ove Johnsens Mindeløb, hvor modstanden bla. tæller Ghazi B.R og Bandit Brick.
Den 10-årige Bullyoung har rekord 1.10,9 og Bullyoung står aktuelt med 1.613.885 SEK.
Mor til Bullyoung er hoppen Greenhill’s Beauty. Den svenske hoppe, vandt selv otte af karrierens 33 starter, som bød på 804.250 SEK og rekord 1.13,0. I avlen er hun mor til den dobbelte millionær Otrobanda, der i 2016 vandt Derbystoet (præmie 2.000.000 SEK) for Peter Untersteiner.
Hendes startende afkom har vundet tæt på fem millioner svenske kroner.
Kan det hele
Bullyoung har startet 86 gange med 15 sejre, 5 andenpladser og fire tredjepladser. Hesten har startet på flere af de svenske storløbsdage, i det franske vintermeeting, vundet på Vincennes og i forbindelse med salgsannoncen skrev sælger, at Bullyoung kunne være interessant også at prøve for rytter.
Startlisten til Ove Johnsens Mindeløb – Travligane, liga 1 ser således ud:
2.060 m auto
1 Ghazi B R – Bo Westergaard
2 Bullyoung – Morten Friis
3 Bandit Brick – Jeppe Rask
4 Rocky P H – Knud Mønster
5 Thunder Peak – Ken Ecce
6 Lexington Hall – Jeppe Juel
7 Something Fishy – René Kjær
8 Twilight D – Casper M. Nielsen
9 Rocky Egedal – Paw Willumsen
Startlisterne til samtlige otte løb i Skive mandag d. 11. juni kl. 18.30 kan ses her:
–



