For første gang i Danmark: Sønderjyske heste smittet med vestnilfeber
Fund af antistoffer mod vestnilfeber hos fire danske heste får nu eksperter til at opfordre hesteejere i landets sydlige egne til at overveje vaccination. Det er første gang, virusset vurderes at have ramt dyr i Danmark uden forudgående rejseaktivitet – og dermed første tegn på lokal smitte.
Det fortæller adjunkt og dyrlæge Pia Ryt-Hansen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. Hun og kollegerne har i efteråret 2025 analyseret blodprøver fra 822 heste fordelt over hele landet. I fire af prøverne – fra heste i Sønderjylland og på Lolland-Falster – fandt forskerne antistoffer mod vestnilvirus.
Ifølge Ryt-Hansen er det et markant fund.
Antistofferne viser, at hestene har været udsat for virusset, selv om ingen af dem – så vidt vides – har udvist sygdomstegn. Vestnilfeber spredes via stik fra inficerede myg og kan ramme både dyr og mennesker.
Et virus på fremmarch i Europa
Vestnilvirus har sin oprindelse i Afrika, men har de seneste årtier bredt sig mod nord i takt med stigende temperaturer. Et varmere klima giver myg længere sæsoner og bedre betingelser for både overlevelse og virusspredning.
I 2024 blev virusset for første gang registreret hos to heste i Nordtyskland, blot få kilometer fra den danske grænse. Derfor kommer fundet i Danmark ikke som en total overraskelse for forskerne – men det markerer alligevel et nyt kapitel i den danske sygdomsovervågning.
”Vi har længe vidst, at risikoen ville stige i takt med klimaændringerne. Men det her er første konkrete tegn på, at virusset nu også cirkulerer i Danmark,” siger Pia Ryt-Hansen.
Kan give alvorlig sygdom hos heste
Selv om mange heste slipper uden symptomer eller kun får milde reaktioner, kan vestnilfeber udvikle sig alvorligt. Ifølge Ryt-Hansen bliver 10–20 procent af de smittede heste alvorligt syge.
Der findes ingen egentlig behandling mod selve virusset. Dyrlæger kan kun forsøge at lindre symptomerne med eksempelvis smertestillende medicin og støttebehandling.
Til gengæld findes der en vaccine, som i flere år har været brugt i lande, hvor vestnilfeber er mere udbredt. Og med de nye danske fund mener Ryt-Hansen, at hesteejere i særligt de sydlige landsdele bør overveje vaccination.
Hvad betyder fundet for mennesker?
Vestnilfeber kan også ramme mennesker, men risikoen for alvorlig sygdom er betydeligt lavere end hos heste. Ifølge overlæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut udvikler under én procent af smittede mennesker hjernebetændelse.
Det er især ældre og personer med svækket immunforsvar, der kan blive alvorligt syge.
Alligevel understreger Vestergaard, at danskerne ikke skal være bekymrede.
Et signal om fremtidens udfordringer
Selv om fundet ikke ændrer den generelle sundhedsrisiko for befolkningen, er det et vigtigt signal om, hvordan klimaet påvirker sygdomsbilledet i Danmark. Flere varme somre og længere myggesæsoner kan betyde, at sygdomme, der tidligere kun fandtes sydpå, gradvist etablerer sig længere mod nord.
For hesteejere i de berørte områder bliver spørgsmålet nu, om vaccination skal være en del af den fremtidige forebyggelse. For forskerne er næste skridt at overvåge, om smitten breder sig – og om flere dyr eller mennesker udsættes for virusset i de kommende år.
” 
