Fly Equos Jet – Vinder Pay Dirts Mindeløb 2024
Det blev italiensk sejr i dette års udgave af Pay Dirts Mindeløb. I et godt afviklet væddeløb sejrede Robin Bakker med Readly Express-sønnen Fly Equos Jet efter føring hele vejen.
Fakta
Træner: Paul Hagoort
Kusk: Robin Bakker
Ejer: Luctijn Holding B.V.
Opdrætter: Az. Agr. Toniatti Giacometti
Se løbet her.

Kommentar:
Jeg har en god følelse af hesten, og havde det allerede sidste år, men da var hesten ikke fuldkommen klar. Jeg fik en perfekt start, og kunne enkelt komme til spids.
Det betød også noget at favoritten måtte trave udvendigt, og en 12 notering de sidste 1000 meter, klarede han også. Nu handler det om at se, hvordan han tager løbet, før vi finder nye opgaver, kunne Robin Bakker fortælle til Bet25.
Fly Equos Jet sejrede før Kungfufighting, mens Forest Jet var tredje i dens sæsondebut.
Vindertiden 1.14,6/2060 m. Auto.

Løbet
Robin Bakker kunne ind i første sving køre til spids og dette med Forest Jet som den nærmeste. De første 500 1.12,6, og samtidig bemærkede man at Jan Dahlgaard havnede som den første i andet spor med Kungfufighting.
Den førende dæmpede sidenhen tempoet, og de efterfølgende 500 meter gav ikke anledning til positionsændringer. Det gav en 1000 meters notering på 1.16,5.
Der blev skruet op for tempoet sidenhen, hvor den førende Fly Equos Jet skulle melde kulør. Kungfufiggting satte den førende italiener under stenhårdt tryk, men Fly Equos Jet stod for trykket.
I en fremragende opløbsduel sejrede Fly Equos Jet i tiden 1.14,6/2060 m. Auto. Kungfufighting var anden, mens Forest Jet var tredje.
Fotos af:
Flemming Andersen.







