Flot mediedækning af sporten
Dansk Travsport har selv gjort en indsats for at udbrede kendskabet til derbyweekenden. Her har sporten selv brugt Ritzau.dk, mens andre medier også har fanget den historiske bedrift af Michael Lønborg.
1). Michael Lønborg i lokalavisen.dk. Læs mere her.
2). Michael Lønborg i Aarhus Stiftstidende . Læs mere her.
3). Michael Lønborg i TV2 Østjylland. Læs mere her.
4). Michael Lønborg i ritzau.dk. Læs mere her.

Aarhus-kusken Michael Lønborg vandt Dansk Trav Derby med hesten Holger Danske, og dermed fulgte han i farfar Vagn og far Henriks fodspor.
Dermed er han tredje generation af travfamilien Lønborg fra Aarhus, der skriver sig ind i travsportens historiebog. I 1950 sad farfar Vagn Lønborg bag Lykkeprins, i 1996 kørte far Henrik Lønborg Wee Hjordal til sejr i Danmarks mest prestigefulde løb.
Nu har årets helt store profil i sporten, Michael Lønborg, gjort dem kunststykket efter.
Førstepræmien i derbyet var på 915.000 kroner. Weekenden var et langt triumftog for Michael Lønborg, der bor i Tebstrup ved Skanderborg. Lørdag vandt han også Dansk Hoppe Derby med Harper.
De to løb indbragte samlet 1.452.000 kr.

Ikke sket tidligere
Farfar, far og nu Michael Lønborg selv kan skrive sig på den fornemme liste over vindere af Dansk Trav Derby.
I 1996 vandt Henrik Lønborg Dansk Trav Derby med Wee Hjordal, og nu gjorde sønnike kunststykket efter. Far og farfar Vagn Lønborg, vandt Dansk Trav Derby i 1950 med hesten Lykkeprins.
Gennem mere end et kvart århundrede var Vagn Lønborg Nielsen den alt dominerende jyske travtræner. Han vandt championatet på JVB 25 gange, blev landschampion tre gange, tog et hav af storløbssejre og lavede år efter år den ene sejrshest efter den anden.
Henrik Lønborg er født i 1959, og er søn af Vagn “Futter” Lønborg. Henrik Lønborg nåede i 2020 3.000 sejre i karrieren. Den 1. juni 1984 tog Henrik Lønborg skridtet fuldt ud og blev professionel. En professionel karriere, der har budt på sejr i Dansk Trav Derby med Wee Hjordal, som det absolutte højdepunkt.

Som 19-årig tog Michael Lønborg til Sverige for at udleve drømmen om at være kusk og travtræner. Kulminationen var i 2014, hvor han sammen med hesten Happy Days vandt det svenske travløb Sprintermästaren:
I løbet af sine i alt 10 år i Sverige vandt Michael Lønborg 150 sejre.
I dag tæller stalden 22 heste, og Michael Lønborg kunne i et interview med Bet25 i dag fortælle lidt om at tage skeen i den anden hånd og agere på tingenes tilstand.
“Jeg var ikke tilfreds med tingene sidste år, og jeg valgte bla. at skifte foder. I tillæg til dette, så valgte jeg i en periode at træne alle heste selv i arbejde for at få en bedre feeling med den enkelte hest, fortalte Michael Lønborg blandt mere.
Michael har i den grad formået at få vendt bøtten til det positive, og har i denne weekend skrevet sig ind i de danske historiebøger med sejre i både Dansk Hoppe Derby og Dansk Trav Derby.
Foto Burt Seeger.







