Flot løbsdag i vente
Langfredags danske løbsdag: Prins Henriks Cup og masser af heste på JVB.
Der er investeret mere end en million kr. på forbedringer for publikum på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, og eftermiddagens arrangement kan betegnes som indvielsen. Med et fornemt program bestående af ti løb er alle forudsætninger til stede for en super oplevelse på den snart 100 år gamle bane.
Da startlisterne til Langfredags-programmet i Aarhus kunne offentliggøres mandag brugte vi ordene “årets hidtil bedste”. Og det holder vi fast ved, skriver Dansk Hestevæddeløb.
Det er er uhyre flot arrangement i vente med velbesatte felter over hele linjen, når flere Travligaløb suppleres med bl.a. et Stayerløb og 4-års Hoppeløb.
Samtidig handler det om første start for nye konstellationer, der involverer flere sejrsheste. Det handler bl.a. om Borups Viking i debut for Flemming Jensen, mens Elegant C N og Keystone Cash begge for første gang tørner ud fra Jan Dahlgaards træningskvarter.
[useful_banner_manager banners=33 count=1]

Ti løb er i vente, og bemærk at programmet indledes allerede fra kl. 13.00 – og altså ved frokosttid. Og der er masser af muligheder for at få stillet sulten på de moderniserede publikumsarealer.
Møllers Gastronomi byder i restauranten på et stort udvalg af smørrebrød samt stjerneskud og pariserbøf. Café Tutten ved staldområdet serverer klassiske danske retter som bøfsandwich, flæskestegssandwich og smørrebrød, og så frister Brødrenes foodtruck med nyfortolkninger af dansk grillmad, når de langer lækre burgers, pommes frites og pølser over disken.
Et baneprogram til i dag kan findes her.
Om banen
Jydsk Væddeløbsbane er en hestevæddeløbsbane beliggende i den sydlige del af Aarhus ved Marselisborgskovene. Banen benyttes til travløb året rundt og galop fra april til oktober. Jydsk Væddeløbsbane blev åbnet den 29. juni 1924.
Banens omkreds: 1080 meter
Opløbslængde: 300 meter
Autostart: Antal heste i første række bag startbilen: 7
Voltestart: Max. antal heste i hver volte: 7
Voltestart: Antal heste der vender forrest: 4
Open Stretch: Nej
Dansk Dynamit Fredag: 300.000 kr. i V4-garanti
Dansk Dynamit Fredag på Bet25: 300.000 kr. i V4-garanti til en enlig vinder
Travspillere kan se frem til en sprængfarlig fredag på Bet25.
For står du som den eneste med en enlig vinderrække i V4-spillet fra Aarhus (Bemærk spilstop er kl. 14:40 d. 29/03-24), garanterer Bet25 dig 300.000 kroner i gevinst!
Vær opmærksom på, at Dansk Dynamit Fredag med 300.000 kr. i V4-garanti kun gælder hos Bet25.
Fotos af Ole Hindby.






