Fletcher Cook formidlet videre
Skive-træner Bent Svendsen har af flere omgange benyttet sig af salgsmenuen. I dag meddeler årets vinder af Dansk Hoppe Derby, at Fletcher Cook er formidlet videre efter en periode på salgsmenuen.
Fletcher Cook er en 4-årig vallak efter Ens Snapshot og Chynatown.
Bent Svendsen fortæller:
– Jeg forstår ikke, at der ikke har været større interesse for Fletcher Cook. Nu er hesten solgt, og det til sin opdrætter og det er vi godt tilfredse med, oplyser Bent Svendsen søndag eftermiddag.
Fletcher Cook har startet to gange i karrieren og indledte karrieren med en fjerdeplads i Skive.
Det er hest nr. seks, der i denne måned er formidlet videre fra salgsmenuen. Der er formidlet heste for 210.000 kr. helt nøjagtigt i oktober måned.
Der er efterspørgsel på løbsheste, og vi får daglige henvendelser i disse dage. Det er både aktive der søger løbsheste, men også sælgere der ønsker at formidle heste.
Hvis udbudsprisen er realistisk, så har vi også købere på hånden.
Fletcher Cook er taget af salgsmenuen efter salg.
–







