Flere ungheste til Steen Juul
Steen Juul har udvidet stalden med flere ungheste. Det fremgår af vores månedlige gennemgang af de danske stalde. Her fremgår det, at Steen Juul har sagt velkommen til seks ungheste.
Steen Juul kunne i går til Derby25 Live udtale, at stalden har været gennem et generationsskifte de seneste måneder. I den forbindelse passer gårsdagens udmelding perfekt med den aktuelle tilgang.
Aktuelt har Steen Juul 44 heste på træningslisten.
Danmarks største trænernavn gennem tiderne, har vundet samtlige betydningsfulde løb i Danmark, og siden træneropstarten i 1. december 1974. har han kontinuerligt formået at skabe udvikling.
Steen Juul er i mange henseender også et fantastisk billede på, hvad travsporten kan. Travsporten er for alle aldre og for store som små.

Opbakning har Steen Juul også fra et trofast og loyalt personale. Camilla Juul er et fast samlingspunkt i stalden og sammen med samboen Christian Clausen er hun stærkt medvirkende til staldens store succes.
I 2017 var Camilla Juul Nielsen med på licensholdet, hvor hun bestod med glans. Christian Clausen er staldens førstemand og har været dette siden 1987 med undtagelse af en afstikker på halvanden års tid, hvor han var ansat hos Søborg Isolering. Christian Clausen har fortsat trænerlicens.
Baglandet tæller også Jens de Rosche, som i 2015 og 2021 blev kåret som årets staldmand i Danmark. Jens de Rosche har på nær en afstikker i 2002-2003 været fast tilknyttet Steen Juul. En trofast og ikke mindst loyal medarbejder gennem næsten 20 år vidner også om et sundt og udviklende arbejdsmiljø.
Barnebarnet Cecilie Juul Clausen gør ligeledes en stor indsats. Den unge Cecilie Juul Clausen er i dag også amatørkusk, og blot få måneder efter bestået licenskursus kom karrierens første sejr i hus. Det skete bag hendes egen Dekadent K, som Cecilie Juul Clausen for år tilbage købte for sine konfirmationspenge.
Ind er kommet.

Invanhoe Henley, 2-årig vallak efter Maharajah og K L M Lindy.
Jigger, 2-årig hingst efter Fabulous Wood (Ready Cash) og Little Jigger (Muscle Hill).
Kaiser Blåbjerg, 1-årig hingst efter Wishing Stone og Kimberly Blåbjerg.
Keep The Money, 1-årig hingst efter Trixton og Fashion Brodda.
Keystone S H, 1-årig hingst efter Googoo Gaagaa og Moonlight S H.
Kentucky S H, 1-årig hingst efter Googoo Gaagaa og Temptation S H.
Kohkahycumest, 1-årig hingst efter Varenne og Beatriz.
Fotos af Burt Seeger.






