Fjerde salg på fire dage
Travet.dk har i dag formidlet det fjerde salg på fire dage i november.
Vi kan i dag oplyse at hoppen Keepsmiling M T, er solgt og går til Jens Ole Padkjær i Bjerringbro. Vi kan dermed tage Keepsmiling M T af salgsmenuen, og konstatere at det går meget godt i disse dage.
I bund og grund handler tingene om at levere.
Der skal leveres salg, der skal leveres en service og der skal leveres en ordentlighed. Det er nøgleordene og grundstenene i tingene. Vi ønsker at levere på disse ting, så brugerne af salgs- og auktionsmenuen får en god oplevelse.
Der bruges meget tid på salgs- og auktionsmenuen
Vi har i går modtaget tre nye heste til salgsmenuen, og vi kan præsentere fire salg på fire dage. Der bruges enormt meget energi og fokus på denne del af Travet.dk, og det gøres der fordi dette også er med til at sikre vores økonomiske fundament sammen med vores annoncører.
Travet.dk er i dag det eneste danske private travmedie med egen auktionsside, og trods nye medier er kommet til og eksisterende har fået øjnene op for den del af travsporten, så går det meget godt.
Vi er det medie der formidler klart flest heste for de danske trænere, opdrættere og hesteejere. Det kan kun lade sig gøre, hvis der bliver leveret. I den forbindelse, har vi de senere år udvidet vores netværk og især udenfor Danmark har vi efterhånden mange tråde at trække i, når vi modtager en hest til salgs eller auktionssiden.
En del af indtægterne fra auktion og salgsmenuen sender vi tilbage til sporten via sponsorater, tilskud, støtte til arrangementer, rejsetilskud, udstyr med mere.
Auktionssiden tror vi meget på
Der har med 17, 12 og 10 auktioner været stor tilslutning til auktionerne, og salgsraten kan vi heller ikke være utilfreds med. Der blev sidste gang handlet fire heste efter auktionen, og disse alle gennem Travet.dk, så vi kan ikke klage.
Hvis man kigger på gennemsnitspriserne, så har hestematerialet været meget spredt. Vi har haft en hest med en mindstepris på 50.000 kr. og denne blev formidlet for 70.000 kr.
Vi har ellers primært ligget med hestemateriale i prisklassen 5 til 20.000 kr. Det betyder gennemsnitsprisen bliver derefter, og vores opgave som auktionsside er at skabe kunder til alle de indkomne heste.
Vi håber med tiden at få chancen hos flere danske opdrættere, trænere og hesteejere. Vi håber i eftermiddag, at kunne melde endnu en hest formidlet videre, da køber og sælger er blevet enige om pris.
Skulle der være spørgsmål eller ønsker du at tilmelde din(e) hest(e) til auktionen 21 til 23 november, kan det ske på Ulrik@Travet.dk eller 42 42 94 51.







