First Blood til start på Vincennes
Efter at have været meldt hårdt op i flere løb er First Blood nu tilbage i sin egen klasse. I dag gælder det Vincennes og Prix de Vic-sur-Cere.
Prix de Vic-sur-Cere er udskrevet for 6-årige heste med max. 205.000 Euro. Dagens køretur varetages af Christophe Martens.
Løbet køres klokken 15.15.
First Blood står aktuelt til 13 gange indsatsen kl. 13.30.
Opkaldt efter film
First Blood blev opkaldt efter den første Rambo-film. Filmen blev en kæmpe succes i 1982, og var den første af flere film med Sylvester Stallone i hovedrollen.
Hesten er opdrættet af afdøde Jürgen Hanke og efter franske Prodigious. En hingst, der ligeledes er far til heste som Carna Sensei, Bombastic Design, Fantastic Design og Borups Viking med flere.
First Blood ejes i fællesskab af Morten Juul, Frank Kjelde, Claus Kolin og Niels Thomsen.
Se startlisten her.
Foto Burt Seeger.






