Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

First Blood kastes for løverne

På lørdag starter danskejede First Blood med Christophe Martens i storløbet Prix Tenor de Baune på Vincennes, hvor den blandt andet møder Calgary Games.

Tidligere i år blev det til en tredjeplads for First Blood i EM for femåringer. Et af hestens hårdeste løb i karrieren, men på lørdag kommer en endnu hårdere opgave på Vincennes.

First Blood starter i Prix Tenor de Baune på Vincennes. Det bliver med Christophe Martens i sulkyen, idet First Bloods træner Jean-Michel Bazire selv kører Heraut D’armes i samme løb.

Faktisk har Jean-Michel Bazire endnu en hest med i storløbet. Det er Hulken Sisu, som får franskmanden Alexandre Abrivard i sulkyen. Det er et løb over 2700 m.

Den danske hest møder Calgary Games, der trænes af Timo Nurmos. Den har foreløbigt startet ti gange, og den har endnu ikke forlader banen, uden at have vundet.

Opkaldt efter film

First Blood blev opkaldt efter den første Rambo-film. Filmen blev en kæmpe succes i 1982, og var den første af flere film med Sylvester Stallone i hovedrollen.

Hesten er opdrættet af afdøde Jürgen Hanke og efter franske Prodigious. En hingst, der ligeledes er far til heste som Carna Sensei, Bombastic Design, Fantastic Design og Borups Viking med flere.

Det er blevet til ni sejre i 41 starter for First Blood, der har indtjent 1.435.829 kr. i karrieren. Alene i år er det blev til 567.829 kr. på præmiekontoen.

First Blood ejes i fællesskab af Morten Juul, Frank Kjelde, Claus Kolin og Niels Thomsen.

Foto – Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet