Fire sejre fra en milepæl
Der var glæde hos Stutteri Ice i går, da deres opdræt Frosty Ice vandt i Skive. Dermed er stutteriet tæt på en milepæl.
Efter gårsdagens sejr til Frosty Ice, mangler Stutteri Ice nu kun fire sejre i at ramme en milepæl. 100 sejre til deres opdræt.
Ud af 96 sejre står Morten Juul-trænede Frosty Ice notere for otte sejre efter at den atter kom på vinderpladsen i går.
Birger Jørgensen sad bag hesten, der kunne tage sig af føringen allerede på første langside, og herfra slog ingen hesten.
Det var anden sejr i træk for Frosty Ice efter at den blev godkendt i prøveløbet i august. Seneste sejrede hesten også i Skive.
En kriteriumsvinder blandt opdrættene
Selvom Stutteri Ice er et forholdsvis lille stutteri, så har de bornholmske opdrættere allerede en kriteriumsvinder.
Det var i 2017, hvor Cuba Libre Ice vandt Dansk Trav Kriterium for Johan Untersteiner, der trænede hesten på det tidspunkt.
Efter karrierens afslutning er Cuba Libre Ice kommet tilbage til Bornholm, hvor den nyder sit otium.
I alt har Stutteri Ice haft 30 afkom til start i ind- og udland.
[useful_banner_manager banners=12 count=1]






