Fine sportslige præstationer på Falster
Dagens løbsdag på Nykøbing Falster blev indledt med sejr til Rene Jonassen. Lunden-træneren sejrede bag Anette Herløv-trænede Grønært (Ens Snapshot) i tiden 1.18,7/2140 m. Volte.
Grønært fik et løb i tredje par indvendigt undervejs inden Rene Jonassen på bagerste langside indledte sit angreb. Den 3-årige vallak overtog føringen ind i sidste sving, og kunne sidenhen holde hele vejen hjem.
Anette Herløv er både træner, ejer og opdrætter af vinderhesten.
Dagens sejr var karrierens første
Se løbet her.
Jens Arne Hansen fik en trænersejr med hjem fra hjemmebanen. Datteren Marie Ullerup Hansen sejrede i dagens 2 løb bag Kelvin Di Quattro (Yarrah Boko) i tiden 1.17,0/2140 m. Auto.
Kelvin Di Quattro og Marie Ullerup Hansen kunne på første langside overtage føringen. En føring, der ikke holdte længe og sidenhen fik den svenskregistrerede traver et løb bagved den førende. Der blev sidenhen angrebsplads og så kunne Kelvin Di Quattro tage karrierens første sejr.
Jens Arne Hansen står for træningen og vinderhesten ejes af Bryggergård Banden.
Kelvin Di Quattro blev i 2019 handlet på den svenske kriterieauktion for 90.000 SEK.
Se løbet her.
Formstærke Henrik Thomsen kom på tavlen i dagens 3 løb. Henrik Thomsen sejrede bag egentrænede Lisa Lisieux (Ready Cash) i tiden 1.17,1/2140 m. Auto.
Henrik Thomsen serverede Lisa Lisieux et løb i tredje par udvendigt inden det afgørende blev sat ind ved indgangen til opløbsstrækningen. En fin afslutning sikrede sæsonens tredje sejr.
Lisa Lisieux er både ejet og opdrættet af Holger Tillmann.
Dagens sejr var nr. 9 i karrieren.
Se løbet her.
Han troede på sejr inden dagens opgave og sejr blev det til i dagens 4 løb. Rene Kjær sejrede bag Jan Thrue-trænede Chap A P (Great Challenger) i tiden 1.16,3/2140 m. Volte.
Chap A P blev sendt til spids kort efter start og sidenhen var der spil til et mål. Det blev en ganske overbevisende sejr på ca. syv længder ned til andenhesten i løbet.
Jan Thrue ejer og Bente Vester Andersen er opdrætter af Chap A P.
Dagens sejr var nr. 25 i karrieren til Chap A P.
Se løbet her.
Bornholmske Stutteri Ice fik en opdrættersejr i dagens 5 løb. Her kunne Pernille Rasmussen sejre bag Diva Ice (Great Challenger) i tiden 1.16,7/2140 m. Auto.
Diva Ice havnede på første langside som første hest i andet spor for Pernille Rasmussen. Den fine hoppe blev kort afløst på bagerste langside inden det afgørende angreb blev sat ind til karrierens anden sejr.
Opdrætter er Jess Christian Persson/ Stutteri Ice
Ejer er Lasse Palmquist Salee.
Se løbet her.
Flemming Nielsen kom på tavlen i 6 løb, hvor Lunden-amatøren kunne sejre bag egentrænede Look Pixel (Quevert) i tiden 1.17,5/1640 m. Volte.
Look Pixel fik lov at trave som første hest i andet spor i store dele af dagens løb. Den herlige slider kunne alligevel afgøre løbet til sin fordel til sidst.
Flemming Nielsen er både træner og ejer af vinderhesten.
Dagens sejr var 10 for Lookh Pixel.
Se løbet her.
I dagens 7 løb kunne Søren V. Jensen sejre bag staldens Cool Rasmus (Text Me). Den 8-årige vallak sejrede i tiden 1.19,5/2160 m. Volte.
Cool Rasmus blev kørt til spids på første langside og kunne sidenhen sejre efter en fin indsats. Dagens sejr var karrierens første i 53 starter.
Vinderhesten ejes af Gitte Bock & Søren V. Jensen
Det er ikke til at forstå, at der skulle gå 53 starter før karrierens første sejr kom i hus.
Løbet kan ses her.
Dagens sidste og afsluttende væddeløb blev vundet af Johnny Jensen og A Perfect Torkdahl (Andover Hall) i tiden 1.20,7/2140 m. Volte.
Der var tale og føring fra start til slut for A Perfect Torkdahl i dag.
Johnny Jensen er både ejer og træner.
Niels Jørgen Jensen er opdrætter.
Se løbet her.
Foto af Danny Stenbæk.
[useful_banner_manager banners=3 count=1]







