Filibuster H tilbage hos Flemming Jensen
Flemming Jensen har modtaget nr. fem fra sidste års Trav Kriterium Filibuster H (Great Challenger) i træning. Det fremgår på Aalborg-trænerens hjemmeside i dag, og dermed er Filibuster H tilbage på Aalborg-trænerens træningsliste.
Filibuster H står noteret for en sejr og 183.494 kr.
Filibuster H ejes af Stald Højvang, Melin & Gottling og er opdrættet af Martinus Nørskov.
Filibuster H er opdrættet af Stald Højvang som tidligt solgte en del af hesten til amatørtræneren Morten Melin, som kørte den til og managerede den i hele to- og treårssæsonen. Det blev til fire starter som 2-åring, og en første start som 3-åring resulterede i karrierens hidtil eneste sejr, som blev vundet trods galop.
3-årssæsonen bød på tre andenpladser, to tredjepladser og fire mindre placeringer. Sæsonen bød på 153.055 kr. og en femteplads i Dansk Trav Kriterium som højdepunktet.
I år, er det blevet til to starter, hvor Filibuster H ikke har været i præmierækken. Filibuster H, startede senest i Frosty Hanovers Mindeløb den 2 maj i Skive. Den stærke 4-årige traver går ind i nogle interessante måneder!
Flemming til Jægersro i aften
Som vi kunne oplyse i morges, så er Flemming Jensen i aften på plads i det svenske. Når der i aften afvikles væddeløb på Jægersro, er Aalborg-træneren repræsenteret med tre heste.
–
–






