Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Festival Of Speed og Emoji til Legolas Minne

To dansktrænede heste er med i Legolas Minne på lørdag på Åby, men har ikke været heldige med startsporene.

Steen Juul sender Festival Of Speed til start. Det sker med Thomas Uhrberg i sulkyen og det er fra spor ni over 2140 m. Auto.

Derbyvinderen startede senest med Steen Juul i Hamborg, hvor den ikke nåede frem til præmierækken.

Flemming Jensen stiller til start med Emoji, der kommer til start fra spor ti i løbet, hvor der er 200.000 skr. i førstepræmie.

Emoji kunne senest skære målstregen først for Birger Jørgensen i N. J. Koster Memorial på Charlottenlund Travbane.

Også andre dansktrænede heste til start

Udover Emoji har Flemming Jensen endnu en hest med i transporteren til den svenske bane. Det er Haut Doctor, der blandt andet møder Hessie Quick, der trænes af Henrik Thomsen.

Henrik Thomsen har også yderligere en hest med til Åby. Det er Excuse Me, og både den og Hessie Quick skal køres af Jörgen Sjunnesson.

Det er blevet til over otte millioner kroner i indtjening for Bo Westergaards heste i år, og han sender Nicklas Korfitsen til Göteborg med tre heste. De tre er Zaffiro Jet, Enjoy Banker og Thai Sansa.

Festival Of Speed er den ene af i alt tre heste fra Steen Juul, der også kommer til start. Herudover bliver det også til start for Inca Mearas og Andre Ward, som får Thomas Uhrberg i sulkyen.

Desuden er Leon Zon, der trænes af Lillian Uglebjerg, til start i montéløbet, og det sker med Malin Andersson, mens Mads Henriksen sidder bag Girl Happy E P, som trænes af hans far Ole Henriksen.

Foto – Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet