Fejre fødselsdag på Jægersro
Han trodsede de såkaldte eksperter og tog efter endt skoletid på et ophold hos Peter Untersteiner. Det ophold blev startskuddet til en kometkarriere for Victor Rosleff, som i dag kan fejre fødselsdag på Jægersro.
Der skal i dag pustes 25 lys ud d af lagkagen hos Victor Rosleff, som i dag står overfor fire køreture på den svenske derbydag i dag.
Victor Rosleff slog for alvor igennem i 2019, hvor det sammenlagt blev til 1,6 million kroner i indkørte præmier suppleret med 24 sejre.
Det succesrige 2019 medførte også fin hæder med sig, og Victor Rosleff blev sidste år nomineret til årets komet i Sverige. Det blev også til sejr i lærlinge-SM, hvilket medførte et stipendium, som sidenhen blev brugt i Frankrig hos Björn Goop.
I 2020 blev der fulgt op, og det blev til endnu et svensk mesterskab. Årets cifre blev forbedret med næsten 900.000 skr. I forhold til året før, og sejrsantallet nåede igen op på 24. I 2021 og 2022 forbedrede man tallene yderligere.

Været i Frankrig og USA
I det daglige er Victor Rosleff tilknyttet flere af landets førende trænere. Her træner han med, inden han senere på dagen kører de svenske motorveje tynde for at køre løb.
Den store succes i Sverige har ikke fået dagens fødselar til at hvile på laurbærrene. Hvis man vil være med, hvor det er sjovt, så må man også satse helhjertet.
Der er intet der kommer af sig selv, så man må selv forsøge at suge lærdom til sig, hos folk der har været i sporten i mange år. Sådan lød det senest, Travet.dk snakkede med Victor om de fine fremgange.
I år har Victor Rosleff været i USA for at dygtiggøre sig, og tidligere er Frankrig blevet besøgt. Alt for at suge lærdom til sig.

Kommer ikke sovende til det
Det er ikke et 37 timers job at arbejde indenfor travsporten. I Danmark bruger de danske trænerstalde ualmindelig meget tid på staldens heste, og dertilhørende arbejdsopgaver.
Victor Rosleff har sjældent en fridag, og det er selvvalgt. Der er så hård konkurrence om køreturene, og vi er så mange om buddet i Sverige, så det gælder om at arbejde på, har Victor tidligere fortalt.
Victor Rosleff har gjort det hele selv. Han tog til Sverige som ganske ung, hvor han startede som staldmand hos Peter Untersteiner, og da Peter Untersteiner sidenhen spurgte den unge dansker om han ville ud og køre løb, så slog man til og leverede omgående.
Det hårde slid belønner sig, og sidenhen er eksempelvis Jerry Riordan kommet til og han har givet Victor Rosleff mange fine chancer med staldens heste. I dag har Victor Rosleff fire køreture på årets største scene i Sverige.






