Får OL-medaljetager ny sejr?
OL-medaljetageren Joachim Fischer er medejer af flere heste. En af disse er Lorraine, der starter på Skive Trav i eftermiddag.
Sammen med familien Lønborg er Joachim Fischer og hans familie medejer af toåringen Lorraine, der starter i et toårsløb på banen.
Lorraine trænes i det daglige af Michael Lønborg, og det er også ham, der sidder i sulkyen bag hesten i eftermiddag.
Ekvipagen har fået spor 7 over 2060 m. Auto, og der køres om en førstepræmie på 15.000 kr. i 2-åringernes Efterårsserie.
Det er foreløbigt blevet til to sejre i fem starter for Lorraine, der satte rekord, da den vandt sit seneste løb i Aalborg.

Om Michael Lønborg
Han havde karrierens bedste sæson sidste år, men i år er det gået endnu bedre for JVB-træneren, der allerede har slået sin rekord fra sidste år.
Michael Lønborg har et mål hvert år, og det er at deltage i DM for professionelle. Det lykkedes i 2024, og den bliver også tilfældet i 2025.
De seneste år er det gået sådan for Michael Lønborg som kusk, hvor han for første gang i karrieren er over 100 sejre på en sæson.
2024: 104 sejre i 406 starter – 4.169.461 kr. indkørt
2023: 80 sejre i 320 starter – 3.672.207 kr. indkørt
2022: 31 sejre i 246 starter – 929.297 kr. indkørt
2021: 47 sejre i 360 starter – 1.266.990 kr. indkørt
2020: 40 sejre i 228 starter – 1.158.516 kr. indkørt

Om Joachim Fischer
Travsporten har altid fyldt meget i badmintonstjernen Joachim Fischers liv. Han er vokset op tæt på Charlottenlund Travbane, som han er kommet fast på siden barns ben.
Travet.dk har haft fornøjelsen af at møde Joachim Fischer på de danske travbaner. Her er vi blevet positiv overrasket over den store viden og ikke mindst kendskabet til spillet på heste Joachim Fischer besidder.
Joachim Fischer er også medejer af løbshesten Andre Ward, som har givet mange gode oplevelser de senere år. Aktuelt har Andre Ward vundet 30 løb i karrieren, og præmiekontoen siger 1.323.877 kr.
Joachim Fischer vandt bronze ved OL i London 2012. Det blev også til VM-bronze i 2009 samt i Ballerup 2014.
Fotos af
Burt Seeger





