Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Falster-amatør med 46 i sejrsprocent

Jan Kramer var igen stærkt kørende på hjemmebanen, som i aftes afviklede løb. Her blev det til to nye sejre og der blev fremvist fornem kørekunst.

Med de to sejre står Jan Kramer noteret for ni sejre i denne sæson. Der er kørt med en sejrsprocent på 23 og egentrænede heste, har vundet hele 46 procent af starterne.

I går blev det til sejre bag tyske Fantasy, som Sandre Kristoffersen træner. Dagens anden sejr kom i hus bag Susanne Olsen-trænede Coin, der dermed tog sæsonens første sejr.

Den tidligere NFT-træner Jan Kramer har ejet og opdrættet flere spændende heste i løbet af årene. En af de heste, som tegner stalden er Ginetta, der står noteret for fire sejr i syv starter.

Moderen vandt Dansk Hoppe Derby

Ginettas mor er Sunbeam, der selv nåede 11 sejre i 50 starter i karrieren, hvor den indløb 1.000.199 kroner i præmier.

Sunbeams største sejr var Dansk Hoppe Derby 2013, hvor den nu tidligere Lunden-træner Nicolaj Andersen sad i sulkyen.

Der var dog ikke kun Sunbeam, der sejrede i løbet om det blå bånd for hopperne. Det gjorde Sunbeams mor Lexus også.

Det var Jan Kramer, der selv sad i sulkyen, da Lexus strøg først over målstregen i Dansk Hoppe Derby 2007.

Såfremt Ginetta skulle vinde Dansk Hoppe Derby i 2022 vil det være noget af en bedrift med tre vindere fra samme moderlinie.

Foto af Danny Stenbæk.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads