Et af vores bedste salg – Starter i dagens hovedløb
Vi har her på Travet.dk været så privilegeret at formidle mange fine heste. Vi har formidlet en derbyvinder, flere V75 vindere, Derbydeltagere og mange fine løbsheste.
En af solstrålehistorierne er løbshesten Gibson (Gigant Neo), som i dag stiller til start i Grand Circle 4-års Championat 2022 for hingste/vallakker, hvor der venter vinderen 200.000 kr.
Hvis hestens ejer Desiree Kristina Therkelsen kniber sig selv i armen, så kan man sagtens forstå det. Gibson kostede langt fra en bondegård at købe, og i år er det bla. blevet til en andenplads i Jydsk 4-årings Grand Prix.
Vi har skrevet mangt og meget om Gibson, som ikke kun er formidlet via vores salgsmenu, men historien omkring Gibson er en ren solstrålehistorie. Den har vi fortalt flere gange her på siden.
I dag står Gibson noteret for seks sejre og 294.400 kr. Gibson har gjort 18 starter i karrieren, og har bla. vundet Kriterium Consolation, været nr. to i Jydsk 4-årings Gran Pris og præmietager i Dansk Tav Derby 2022.
Rene Jonassen må slikke sig om munden
Travet.dk får med jævne mellemrum henvendelser fra de danske trænere, om vi har noget på hånden og om vi evt. har en årgangshest, en hest i en bestemt alder og pris. Det var tilfældet med Gibson, og det åbnede også døren for flere virksomhedsbesøg hos Rene Jonassen på Skovbo
I vores søgning efter hest til Rene Jonassen skrev vi, at vi søgte en potentiel årgangshest. En hest, der skulle være meldt i diverse årgangsløb.
Her på siden er vi stolte over at have formidlet Gibson, og ikke mindst glade over den succes ejer, og opdrætter sidenhen har fået med hesten. Det er en fantastisk rejse man er ude på sammen.
Foto Burt Seeger.







