Eros Zola sejrede i 10 tid
Flemming Jensen har en forrygende dag i det norske, hvor staldens Eros Zola (Zola Boko) netop har vundet Gunnar Opsahls Æresløb på Forus. En indsats, der indbragte 60.000 NOK.
En fin og indbringende dag for Flemming Jensen, der dermed kan notere sig for to sejre og 160.000 NOK. En fin og overbevisende indsats fremviste Eros Zola, som vel aldrig har været bedre end netop nu.
Flemming Jensen tog en rolig start, og lad de andre om at køre fra start. En god disposition skulle det sidenhen vise sig at være. Det er kendetegnene for dagens sejre, at Flemming Jensen har været særdeles skarp, når de rigtige beslutninger skulle tages.
Flemming Jensen kunne fra sin position se de første 500 meter blive afviklet efter 1.08,4. Det kom sidenhen til at passe perfekt for Eros Zola, som fangede andet par udvendigt.
Der var godt tempo på løbet undervejs, og der blev ikke holdt igen. Flemming Jensen angreb på sidste langside og kom i sidste sving helt frem til den førende.
Eros Zola så stærk ud ind i sidste sving, og kort ind på publikumssiden afgjorde Eros Zola løbet til sin fordel. En stærk indsats af Eros Zola, som dermed kunne bogføre sin fjerde sejr i træk.
Det var også en tilfreds Flemming Jensen, der efter løbet kunne udtale sig om dagens to sejre.
Se løbet her.
Vindertiden for Eros Zola blev 1.10,9/1600 m. Auto.
Foto af Trav365.no.
[useful_banner_manager banners=24 count=1]







