Erik Bondo tredje i Årjängs Store Sprinterløb
Erik Bondo-trænede Usain Töll hentede en tredjeplads i Årjängs Store Sprinterløb. Løbet blev vundet af storfavoritten Don Fanucci Zet (Hard Livin), der fik 600.000 SEK for sejren.
Don Fanucci Zet fik intet foræret i dagens storløb, hvor den 6-årige hingst måtte trave hele sidste omgang i tredje spor. Den Daniel Réden-trænede vinderhest, kunne i en meget tæt afgørelse hente karrierens 21 sejr i blot 35 start.
Ejere: Stall Zet (Daniel Redén)
Oppasser: Ellinor Wennebring
Opdrætter: Brixton Medical AB (Daniel Redén).
Info
Han har fået sit navn efter karakteren Don Fanucci i Godfather. Fanucci Zet indledte karrieren i juli 2019 og tog første sejr i fjerde karrierestart
Don Fanucci Zets far Hard Livin har gennem sine afkom vist, hvor værdifuld han er i avlen. Hard Livin indløb 5.468.170 skr. i karrieren og satte rekord 1.10,0. Det blev til 11 sejre i 76 starter.
Don Fanucci Zets mor Kissed By The West (e. Western Terror) er en pasgangerhoppe. Hun blev købt af Daniel Reden tilbage i 2012 på Lexington auktionen.
Bedstemor hedder Kissed By A Fool og hun tjente over 200.000 $ på væddeløbsbanen.
Ingen dansk succes.
Foruden Erik Bondo-trænede Usain Töll deltog også danske Tycoon Conway Halll og Flemming Jensen. Den danske elitetraver havde ikke en af sine bedre dage og var tidligt slået.
Se løbet her.
Vindertiden blev 1.10,2/1640 m. Auto.
Fotokreditering – Trav.365.No.







