De løber stærkt i dag på JVB
Den franske riviera, det græske øhav, Toscana. Danskernes rejsedestinationer er mange i juli. En højsommersøndag henlagt til Jydsk Væddeløbsbane er dog heller ikke at foragte.
Temperaturen er 18-20°C lavere og betydeligt behageligere. Og læg dertil at der venter ni spændende travløb med masser af interessante heste til start.
For en stribe af hestene er søndagen henlagt til Jydsk Væddeløbsbane for at finpudse formen og teste formen inden et forventeligt gensyn om yderligere 12 dage, når årets Treårsprøver køres fredag d. 29. juli.
Det gælder for deltagere i flere af dagens løb, ikke mindst i 5. løb – Grand Prix Testen – som er et uhyre åbent opgør. Programtipperen spår her sejr til Harboe fra Torben Hovgaards velfungerende stald. Staldens heste har været i top tre i halvdelen af årets 55 starter, heraf 10 sejre.
De seneste fem starter fra Hovgaard-stalden har budt på tre sejre og en andenplads, så man kan ikke fortænke spillerne i at have Harboe med i beregningerne når indskuddene skal gøres. Der findes imidlertid fuldgod modstand i navne som Heti, Hotliner m.fl.
Et stærkt opgør er også i vente i 8. løb (V4-4). Her er seneste løbsdags flotte vinder Charlie Game atter på plads på favoritbanen (9 af karrierens 19 sejre er vundet her) til et interessant opgør med 20 meters tillæg til årets århusianske sejrshest Borups Viking. Feltet i travliga 3 vs. liga 2 tæller også bl.a. Fantastic Design og Leading Tile.
Dagens øvrige Travliga-løb holder også god sportslig klasse. I Travliga 5 (6. løb) er formstærke Focus P henvist til startspor 11 i mødet med blandt andre Deckname, Conch Silvio, Diaz Frisco, Estelle Kronos og Golden Money.
I Travliga 4 er El Capitan fra indersporet bag startvognen favorit til at genoptage sejrsrækken, men det er kompetente konkurrenter der skal besejres. Her tænkes ikke mindst på Emma TB, Franz Jæger, Gismo, Conair M og Fox On The Run S. Dagens løb indgår som såkaldt ”saxbane” på den svenske spillekanal ATG-live, hvorfor der kan forventes ekstra store spillepuljer.
Dette er blot endnu et incitament for at være med i jagten på de store præmier, indleder man i dagens baneprogram-
Et baneprogram, der kan findes her – Klik her.
–
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






