Ens Snapshot og Great Challenger på tavlen igen
Ikke en løbsdag uden dagssejre til afkom efter Ens Snapshot og Great Challenger. Det var heller ikke tilfældet i dag i Aalborg, hvor hestene Arkibal Tamsen og Ege sejrede.
Bent Svendsen kunne i dagens 2. løb køre Arkibal Tamsen til en overraskende sejr. Den Viktor Larsen-trænede, Great Challenger-søn kunne dermed notere sig for sæsonens første sejr.
Great Challenger har været Championhingst i Danmark i årene
- 2018
- 2014
- 2012
- 2011
I 2017 indløb afkom, efter Great Challenger 4.611.100 kroner, og det er fortsat rekord herhjemme.
Se sejren til Arkibal Tamsen her.
Ens Snapshot afkom i topform
I den netop overstået weekend kunne vi oplyse om flere afkomssejre til Ens Snapshot-afkom, og den fine stime af sejre fortsætter i dag. Jeppe Juel kunne i dagens 5 løb køre Ole G. Nielsen-trænede Ege til sejr.
Med sejren har Ole G. Nielsen vundet seks af de 19 starter i år som træner.
Ens Snapshot har været Championhingst i Danmark i årene
- 2019
- 2016
- 2015
De to hingste har i den grad haft betydning for dansk travsport.
Se sejren til Ege her.
Fotos af Hesselborg Foto.







